Malariaprotein bremser dødelig blærekræft i mus

Gift afleveret til en kræftcelle af et kunstigt fremstillet malariaprotein kan muligvis redde livet på patienter, der i dag dør af blærekræft.

Det fortæller et internationalt forskerhold med dansk deltagelse ifølge Videnskab.dk.

- Perspektivet i det her studie er bemærkelsesværdigt, fordi behandlingen potentielt kan hjælpe den gruppe af patienter, som ikke responderer på standardbehandling med kemoterapi. Der er et ekstremt stort behov for andenlinjebehandling, og her viser vi for første gang i 20 år en mulig kandidat, siger Mads Daugaard, leder af Molecular Pathology & Cell Imaging Laboratory ved University of British Colombia og seniorforsker ved Vancouver Prostate Centre I Canada.

Mads Daugaard er sidsteforfatter på den videnskabelige artikel i det ansete tidsskrift European Urology og har ansvaret for integriteten af data og præcision i analyserne i det nye studie.

Tidlig behandling ville være 'meget stor fordel'
På Aarhus Universitetshospital har lederen af forskningen i blærekræft, Lars Dyrskjøt Andersen, læst artiklen med stor interesse.

Lars Dyrskjøt Andersen kalder forsøget lovende og ser især perspektiver i opdagelsen, hvis den betyder, at man kan angribe blærekræft tidligt i processen.

Professoren understreger dog, at der er lang vej endnu, før patienter skal begynde at glæde sig. Blandt andet er studiet lavet på mus, og det er altid usikkert, om effekter på mus er de samme i mennesker.

Et andet problem er, at en behandling, der slår én type celler ned, har det med at gøre det lettere for andre typer celler at vokse. Det samme kunne potentielt ske med den nye behandling.

Stort potentiale for effektiv behandling
Lars Dyrskjøt Andersen er dog positiv, for de danske forskere fra blandt andet Københavns Universitet viste allerede i 2015, at det kunstigt fremstillede malariaprotein binder sig til sukkermolekyler i kræftceller.

I det nye studie viser de, at sukkermolekylerne især findes i kræftceller i patienter, som ikke har gavn af kemoterapi. Det øger sandsynligheden for, at man kan aflevere gift via proteinet til lige præcis de steder, hvor man har brug for at ramme blærecanceren.

- Det er meget positivt, at så mange kræftceller udtrykker sukkerstoffet, som man ser i dette studie. Man er ved at godkende immunterapi i USA og forhåbentlig også snart i Danmark. Her har man set store effekter, også ved andenlinjebehandling efter kemoterapi, og jeg kan forestille mig, at man i fremtiden kunne kombinere kemoterapi og immunterapi med de her specifikke drugs. Så er der virkelig potentiale for en effektiv behandling, siger Lars Dyrskjøt Andersen.