Annonce
Mala Høy Kúko: Bygderne skal have rindende vand
Medlemmet af Inatsisartut Mala Høy Kúko (S) er afsender af budskabet om rindende vand og han vil have svar på, hvilke bygder der endnu ikke har det og, hvad Naalakkersuisut har af planer for at sikre bosteder vand.
Mala Høy Kúko vil desuden have svar på hvordan Naalakkersuisut agter at prioritere etableringen samt om hvornår planerne bliver iværksat. Han efterlyser også hvor mange penge der vil blive afsat til formålet, og i tilfælde af at Naalakkersuisut ikke har nogen planer for at etablere drikkevand, vil han gerne have en begrundet svar.
Annonce
- Det er Naalakkersuisuts målsætning at etablere et fysisk aktivt og sundt samfund i 2030.
Hvis målsætningen skal nås, er det ikke nok alene at forsyne byerne med rindende vand, erklærer Høy Kúko og fortsætter:
- Vi har et vidtstrakt land, og det er uomgængeligt og vigtigt, at også bygderne forsynes med rindende vand. For vi er alle vidende om, at vand er afgørende for alt, herunder vores sundhed. Derfor er det vigtigt at få besvaret ovenstående spørgsmål.
Problemet med manglende vandforsyning er kendt
Kåre Hendriksen, der er Ph.d. og lektor, Center for Arktisk Teknologi, DTU Byg, har i flere omgange påpeget at der er problemer med vandforsyning flere steder i Grønland, ikke kun på bygder men også flere byer, hvor der fattes vand, om bygderne har han i en kronik i 2020 til Altinget påpeget:
- Langt de fleste indbyggere i Grønlands 54 bygder må hente vand ved taphuse, og i flere bygder er kapaciteten begrænset. I ti bygder ligger det gennemsnitlige daglige vandforbrug mellem ni og 15 liter, og for 17 bygder ligger det mellem 16 og 25 liter – inklusiv det vand, der benyttes i skolen med videre.
- Derudover er der tre bygder helt uden vandforsyning. Med en så begrænset vandforsyning er håndhygiejne – endsige at komme i bad – en udfordring.