Makrelfiskeriet er hårdt ramt
Polar Amaroq fra Polar Seafood fører i årets makrelfiskeri. Svend C fra Siguaq A/S har rykket sig fra første pladsen i sidste uge til anden pladsen i denne uge
Seks grønlandske fartøjer fisker for tiden efter makrel udelukkende i international zone. De startede natten til den 20. juli med fiskeri i International zone, skriver Sermitsiaq.
Mandag den 3. august havde de fanget i alt 6.478 tons. De er fordelt således per fartøj:
- Tuneq: 280 tons
- Tuugaalik: 674 tons
- Polar Amaroq: 2.110 tons
- Polar Princess: 1.328 tons
- Svend C: 1.438 tons
- Polar Nanoq: 648 tons
Det oplyser Anders Bjørn Larsen fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
De grønlandske fartøjer er hver tildelt en kvotemængde på 6.104 tons makrel i grønlandsk farvand. 1.100 af de 6.104 tons kunne pr. 20. juli også fiskes i international zone. Fra 30. juli blev fartøjerne videre oplyst, at de selv kan vælge om de vil fiske deres tildelte kvotemængder, 6.104 tons pr. fartøj, i Østgrønland eller i international zone, forklarer Anders Bjørn Larsen.
– Departementet har fulgt og følger fortsat sæsonens makrelfiskeri nøje, med hyppig kontakt til de deltagende selskaber og fartøjer. For at sikre et så optimalt fiskeri som muligt, er fiskeriets rammer løbende blevet tilpasset den konkrete situation, siger Anders Bjørn Larsen.
Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her: