ernæringsproblemer
Måger går til angreb på Argentinas hvaler
Et bombardement af glubske mågenæb hagler ned over hvaler ved Argentinas kyst. Og de sultne måger truer hele økosystemet i området, advarer eksperter
Der er udbrudt krig mellem mågerne på Argentinas sydlige kyst og hvalerne, der lever i havet ud for. Og mågerne er slagets klare vindere.
Fra luften angriber fuglene hvalerne med deres næb og spiser først af de enorme pattedyrs hud for derefter at mæske sig i fedtet.
Udviklingen er sket over de seneste år, og farvandet ud for Patagonien er det eneste sted i verden, hvor man har oplevet den form for angreb.
Hvalerne bruger området til at parre sig, føde og pleje de nyfødte kalve.
Men den konstante luftbårne chikane er ifølge eksperter skadelig for både økosystemet og hvalbestanden i området, fordi det tvinger mor og kalv væk fra hinanden.
Og eftersom hvaler ikke har læber til at die, er ungerne afhængig af at være tæt på den tykke mælk, som moren sender ud i vandet.
- Med hvert angreb bliver den proces afbrudt, og det er en afgørende del af hvalungernes udvikling, siger Mariano Sironi, forskningsleder ved Argentinas Institut for Hvalbevarelse, til nyhedsbureauet AFP.
Ungerne har behov for mere end 100 liter af mælken om dagen, men når moren er adskilt fra sin kalv, risikerer de nyfødte hvaler at blive fejlernæret.
I 2012 talte Sironi 116 døde hvaler i havet, og alle undtagen tre af dem var kalve. Det var samtidig en stigning på 100 procent i hvaldødeligheden i forhold til året før.
- Den manglende amning er skyld i alvorlige ernæringsproblemer hos kalvene. Obduktionerne af de døde hvaler viser tegn på fejlernæring, og det skal undersøges nærmere nu, siger Sironi.
Det anslås, at mellem 1500 og 2000 af de såkaldte sydlige rethvaler hvert år samles til den årlige parringsfest i områdets kolde vand.
Men mågernes nye smag for de op til 16 meter lange havdyr skaber et kaos med hektiske bølger af hakke-angreb.
- Mågerne nipper adskillige gange ved hvert angreb. Når hvalen dykker, bliver mågerne og venter på, at hvalen kommer op efter luft igen, siger Jose Anibal Cepeda, der som guide tager turister med ud på hvalsafari.
Og selv om mågernes næb er små, efterlader de uhyggelige spor på hvalerne. Store flænger, som er 10 centimeter dybe, og sår på halvanden meter er ofte at se på havmastodonterne.
Eftersom samme hvalart ikke oplever samme luftangreb andre steder i verden, tilskriver forskere den usædvanlige situation som et argentinsk fænomen, der er skabt af en overbestand af måger.
Førhen levede fuglene af affald, som fiskere smed fra borde, men det bliver nu suppleret af hvalgodter, fordi bestanden er vokset så eksplosivt over de senere år.
Marcelo Bertoletti leder Patagoniens Nationalcenter og hyrede sidste år jægere for at få bugt med hvalernes fjende fra luften. Det lykkedes dem at skyde 140 af mågerne ned.
Sammenlignet med flokkene på op mod 8000 måger, som propper sig med fiskerester langs kysten og hvalerne i havet, når de dog at stige i antal, før han for alvor kan holde dem nede.
Han regner dog med, at kommunen kommer med endnu en nedskydning af måger i løbet af juli for at give hvalerne lidt fred, fordi de massive pattedyr er hovedattraktionen for turisterne i området.