Solstråle
Madforgiftet dreng er i bedring
Indsamlingsgruppen til fordel for de pårørende til de madforgiftede personer fra Siorapaluk glæder sig over støtte. Foreløbig er der indsamlet 7.500 kroner
Der er solstrålehistorier midt i den tragedie, der ramte gæster til en ældre mands begravelse i Siorapaluk. Her blev der serveret syltede fugle, som har forsagede livsfarlig botulisme. Lørdag morgen blev fire personer overført til sygehuset i Qaanaaq og siden evakueret til Dr. Ingrids Hospital i Nuuk. Her afgik den en 46-årig datter til den ældre mand ved døden, mens de resterende blev indlagt på intensiv afdeling stærk madforgiftet.
I den anledning fik Johanne Nielsen og politikeren Juliane Henningsen tilladelse til indsamling til fordel for de pårørende til de indlagte patienter. En indsamling, der indtil videre har rundet 7.500 kroner. Penge, der skal dække for ophold, mad og de begravelsesudgifter, der har været i Siorapaluk.
Læs også: Kvinde død af madforgiftning
Læs også: To døde af madforgiftning - tre alvorligt syge
Læs også: Juliane og Johanne ønsker at samle ind til pårørende
Læs også: Myndighederne advarer mod livsfarlig madforgiftning
- Vi er rigtig glade for al den støtte, vi har fået og alle de bidrag, der er kommet ind. Indtil videre har vi modtaget 7.500 kroner og vi har fået tilsagn om, at der er flere midler på vej. Det er meget rørende, siger Johanne Nielsen til Sermitsiaq.AG, der så sent som fredag formiddag har været på sygebesøg på Dr. Ingrids Hospital.
Her er søsteren til den afdøde 47-årig kvinde, søsterens søn på fem år og en onkel, været indlagt på intensiv afdeling siden lørdag eftermiddag.
- Den lille dreng bliver overført til patienthospitalet i dag og kan være sammen med sin far, der er en af de pårørende, der er kommet til Nuuk. Hans mor er også i bedring, hun begyndte at tale i går (torsdag red.). Mens Tobias, onklen, stadig er alvorligt syg. Han har dog givet tegn på, at han kan høre. Men han er stadig meget, meget syg, siger Johanne Nielsen.
- På vegne af de pårørende skal jeg takke mange gange for al den hjælp, vi har fået. De er rigtig glade for den støtte, der er gået til dem, siger Johanne Nielsen.
Faderen til den lille dreng er indlogeret på patienthospitalet, mens de to andre pårørende er indlogeret privat i Nuuk.
Man kan stadig give et bidrag. Kontoen er i Grønlandsbanken: 6471-1253732.