musik

Lyt: Musiker og sanger vil forhindre selvmord

29-årig sangskriver fra Sisimiut synger om tabuer

Offentliggjort

Jacob Barselajsen fra Sisimiut, der nu er bosat i Danmark, har lagt sin musik på YouTube, hvor han blandt andet synger om selvmord.

Han har indspillet sin musik i sit værelse, hvor han selv spiller på samtlige instrumenter og bruger rigtige trommer.

- Men jeg har aldrig udgivet min musik. Jeg har fået afslag til at udgive min musik og har ellers mistet lidt af modet, fortæller 29-årige Jacob Barselajsen til Sermitsiaq.AG.

Mørk periode
Han kommer oprindeligt fra Sisimiut, hvor han har spillet sammen med sine venner. Han er nu bosat i Slagelse sammen med sin kæreste og har ikke et band for tiden. Men han har nu valgt at lægge sin musik ud på YouTube, hvor han blandt andet synger om selvmord i sangen ’Qaammatit’ (på dansk: Måneder).

- Jeg skriver mine tekster ud fra mine egne oplevelser, eller hvad jeg ser omkring mig, fortæller Jacob Barselajsen.

- Jeg har blandt andet forhindret nogle venner i at begå selvmord. Jeg tror, at mange går med selvmordstanker i den mørke periode. Min pointe med sangen ’Qaammatit’ er, at der kommer en lys periode efter mørket, og at folk ikke skal miste modet ved modgang, siger Jacob Barselajsen, der har et ønske om at spille i band igen og få sit ønske om at indspille en plade opfyldt.

Hør Jacobs sang øverst i artiklen

Powered by Labrador CMS