bibliotek
'Lyden kommer': Initiativ for ældre i Aasiaat
'Lydbogen kommer', er en service, hvor biblioteket kommer og afleverer lånte lydbøger til de borgere i Aasiaat, som ikke selv kan komme på biblioteket
I Aasiaat har den lokale bibliotek startet en ny service til de ældre i byen.
De kalder det for 'Lydbogen kommer', og det er en service, hvor biblioteket kommer og aflevere lånte lydbøger til de borgere som ikke selv kan komme på biblioteket.
Sådan oplyser Marie Aamann, der er biblioteksleder i Aasiaat.
- Min kollega, Petrine, har taget initiativ til projektet da hun selv har arbejdet mange år på alderdomshjemmet i byen, og kender de ældre der gerne vil høre lydbøger eller læse, men som ikke har mulighed for at komme på biblioteket og låne selv.
Stor entusiasme
- Hun har lavet en liste over de lydbøger vi har, og deler listen ud til de ældre, som så kan kontakte os, og bestille de lydbøger de gerne vil høre. Så låner vi dem ud, og Petrine kommer forbi med materialerne, fortæller Marie Aamann.
Der bliver aftalt mellem biblioteket og de ældre, hvornår det næste besøg skal være, og en bibliotekar kommer med nye bøger, og tager de gamle med.
- På denne måde får de ældre mulighed for at låne på biblioteket, og vi får fat i nogle lånere som vi ellers ikke ville se på biblioteket, fremhæver Marie Aamann.
- Vi håber meget at udbrede servicen til flere ældre i byen, og sætte det hele i system – og vi glæder os meget over den gode modtagelse og store entusiasme fra vores nye lånere, lyder det fra Marie Aamann.