Lovforslag med bid i

Der findes i dag 30 kamp- og muskelhunde udenfor slædehundedistrikterne i Grønland, de fleste i Nuuk.

– Det er ikke noget stort tal, men det er bedre at forebygge end at helbrede, siger Demokraternes landstingsmedlem Justus Hansen om sit forslag om at forbyde kamp- og muskelhunde i Grønland, som nu bliver ophøjet til lov.

I de seneste år er det verden over blevet mere og mere almindeligt at holde kamp- og muskelhunde som kæledyr, og der er blevet sat fokus på disse hundes adfærd, når de befinder sig i det offentlige rum. Der har i andre lande – og i Nuuk været flere episoder, hvor kamp- og muskelhunde har forårsaget alvorlige skader på både dyr og mennesker. Der har været debat om disse hunde, som ofte har en tendens til lettere at blive aggressive og i værste fald angribe andre dyr eller mennesker, hvis de føler sig truet.

Efter to grundige debatter i 2010 om Justus Hansens forslag er Inatsisartut på sin første mødedag tirsdag den 1. marts klar til at drøfte et lovforslag, som forbyder 13 navngivne racer af kamp- og muskelhunde i Grønland.

De 13 hunderacer er Pitbull terrier, Tosa inu, Amerikansk staffordshire terrier, Fila brasileiro, Dogo argentino, Amerikansk bulldog, Boerboel, Kangal, Centralasiatisk ovtcharka, Kaukasisk ovtcharka, Sydrussisk ovtcharka, Tornjak og Sarplaninac.

Den nye lov forbyder at indføre, avle og besidde disse 13 hunderacer. Forbuddet gælder også indførsel, avl og besiddelse af krydsninger, hvori en eller flere af de forbudte hunderacer indgår.

- Kamp- og muskelhunde anses som et potentielt problem for trivslen i samfundet, og derfor mener Naalakkersuisut, at det bør sørges for tiltag, der beskytter borgerne - især børnene mod disse typer af hunde, siger naalakkersuisuts medlem for erhverv og råstoffer Ove Karl Berthelsen, som fremlægger loven.

Loven kan efter Inatsisartuts vedtagelse træde i kraft den 1. juli. Folk, som ejer en hund, optaget på listen den 1. juli, kan beholde deres hund, indtil den dør. De må ikke avle eller sælge hunden, som indtil sine dages ende skal føres i line på maksimalt to meter og være forsynet med mundkurv, når den færdes i det offentlige rum.

Men som det ofre er sagt: Problemet ligger ikke i hunden, men i den anden ende af hundesnorer.

Hundekampe forbudt

De nye regler, der er udformet som en ændring af landstingsloven om slædehold samt hunde- og kattehold, indfører som noget helt nyt også et forbud mod at arrangere hundekampe.

Omfanget af hundekampe i Grønland er ukendt og formodes at være nær det ikke-eksisterende.

Forbuddet hænger imidlertid sammen med forbuddet mod kamp- og muskelhunde, og den trend, som er opstået i udlandet, ikke blot med hensyn til at eje disse hunde, men også med at bruge dem i hundekampe.

Forbuddet kan derfor blive relevant i fremtiden.