miljø
Løkke lover oprydning på Grønnedal
I dagens spørgetime lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at der vil blive ryddet op på Grønnedal, selvom den skal genåbnes
Miljøspørgsmålet omkring Grønnedal skal håndteres, selvom det er blevet besluttet at genåbne basen.
Det forsikrede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dagens udvidede spørgetime, der også giver de nordatlantiske mandater mulighed for at stille spørgsmål.
LÆS: Ineqi: Afvis genåbningen af Grønnedal
Det var Aaja Chemnitz Larsen (IA), der havde spurgt ind til Grønnedal.
Lars Løkke Rasmussen (V) forsikrede i den forbindelse, at der vil ske en delvis oprydning på Grønnedal, selvom forligskredsen bag forsvarsforliget i efteråret besluttede, at Grønnedal skal fungere som støttepunkt for logistikopgaver.
LÆS: Kinesere bød på Grønnedal
Han fremhævede ligeledes, at han havde drøftet sagen med formand for naalakkersuisut, Kim Kielsen (S), da denne for nyligt besøgte Danmark.
LÆS: Ekspert: Kinesisk og amerikansk magtspil
Lars Løkke Rasmussen (V) ville dog ikke indlade sig på en diskussion om begrundelsen for at genåbne Grønnedal, men fremhævede udelukkende, at der var tale om en 'positiv' beslutning.
LÆS: Naalakkersuisoq til Danmark: Husk at rydde op i Grønnedal