Rigsfællesskab

Løkke: Grønland har stor rolle i udenrigspolitikken

Ved dagens udvidede samråd i folketinget understregede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at Grønland har stor betydning for dansk udenrigspolitik.

Lars Løkke Rasmussen (V) undet dagens samråd
Offentliggjort

Det var IAs folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen, der rejste spørgsmålet om Grønlands rolle i Rigsfællesskabtes udenrigspolitik.

- Grønland har en stor og betydningsfyld rolle, svarede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Aaja Chemnitz Larsen (IA) rejste spørgsmålet i forlængelse af en rejse til Norge og Rusland med Udenrigspolitisk Nævn, som havde Arktis på dagsordenen.

Vigtig rolle i Arktis
Lars Løkke Rasmussen gjorde klart, at rigsfælleskabets størrelse med både Grønland og Færøerne gør, at man har større udenrigspolitisk vægt, end Danmark ville have alene.

- Vi har en geopolitisk rolle i kraft af den placering, som er betydningsfuld, sagde statsministeren.

Regeringen arbejder på en udenrigspolitisk strategi, der skal afspejle denne beydning af Rigsfællesskabet. Den skal fremlægges for folketinget senere i foråret.

Grønland skal inddrages
Aaja Chemnitz Larsen (IA) gør opmærksom på, at Grønland i højere grad skal inddrages, hvis Danmark vil spille en større rolle i Arktis.

- Ønsker Danmark og Rigsfællesskabet at spille en større udenrigspolitisk rolle i Arktis er det nødvendigt for den danske regering at foretage en mere systematisk og gennemgribende inddragelse af grønlandske politikere, skriver hun i en pressemeddelelse.

- Genetableringen af Grønnedal er desværre et eksempel på grønlandske politikere kun orienteres når beslutningerne er truffet 4.000 km. væk fra der hvor de skal udføres.

- Inddragelse af os som grønlandske folketingsmedlemmer, af Inatsisartut og af Naalakkersuisut kræver nytænkning hvis vi skal styrke respekten og tilliden i landene i Rigsfællesskabet, slutter Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Samrådet kan ses via dette link.

Powered by Labrador CMS