Annonce
Lokalt ejerskab til turistudviklingen
Et flertal i Inatsisartut vil have, at lovgivningen sikrer, at hjemmehørende deltager i turismeudviklingen og ejer majoriteten i de firmaer, som er med i udviklingen, og som får tildelt arealtilladelser.
Naalakkersuisut blev på den nu overståede forårssamling pålagt at redegøre for, hvordan lovgivningen og administrative strukturer kan indrettes, så man kan sikre hjemmehørende bestemmende indflydelse i selskaber, der arbejder inden for turisme Beslutningsforslaget er fremsat af Siumuts gruppe i Inatsisartut og blev behandlet den 4. maj og 25. maj og blev endelig vedtaget med en flertalsbeslutning og med to mindretals-udtalelser.
Annonce
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Det var Vivian Motzfeldt, der som menigt medlem af Inatsisartut for Siumut havde formuleret beslutningsforslaget, og det var samme Vivian Motzfeldt, der som naalakkersuisoq for blandt andet erhverv på forårssamlingen svarede på Naalakkersuisuts vegne.
Regler for arealudnyttelse
Med forslaget vil man sikre, at hjemmehørende har ejerskab til og ansvar for turismeudviklingen. Der er ganske bestemte områder i vort land, hvor virksomheder,
der ejes af udenlandske selskaber, i dag har brugsretten til at udøve turistmæssig virksomhed og omfanget af disse oplevelsesbaserede turismetiltag stiger ganske betydeligt, lyder det i begrundelsen for forslaget.
Vi har i dag ikke klare og utvetydige regler for arealanvendelse, og hvordan vort
land skal kunne sikre sig indtægter heraf. Derfor er det ganske vigtigt, at de virksomheder, der søger om arealtildeling eller brugsret, har rødder her hjemmefra, idet det ikke kan være meningen, at vort land stiller indtjeningsmuligheder gratis til rådighed uden nogen som helst krav.
Den turist, der via et udenlandsk ejet selskab, har købt sig til nogle oplevelser, kan være her i landet i masser af dage, hvor de udenlandske guider tager sig af deres egne landsmænd uden at betale for arealudnyttelsen, som de bruger, uden brug af vore hoteller og vore overnatningsmuligheder, hvor de sejles uden brug af vores hjemmehørende arbejdskraft og ja: uden at de end behøves at købe noget mad her fra landet, skriver Siumut i sin begrundelse for forslaget.
Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her: