Lokalpolitiker: Selvstyret skal bygge en daginstitution til os

Mangel på daginstitutionspladser i Qaqortoq får Siumuts kommunalbestyrelses Margrethe Thårup Andersen til at kræve, at Naalakkersuisut skal komme Kommune Kujalleq til hjælp.

Margrethe Thårup Andersen vil have hjælp fra Selvstyret til at bygge en ekstra daginstitution i Qaqortoq.
Offentliggjort

66 børn står på en venteliste i Qaqortoq, og det får Margrethe Thårup Andersen til at reagere, fordi manglen på daginstitutionspladser går ud over mange studerende i byen.

- Vi bliver nødt til at handle! Som lokal politiker har jeg sendt et punkt til kommunalbestyrelsen, hvor jeg opfordrer borgmesteren i Kommune Kujalleq til at kontakte Naalakkersuit og fortælle om denne problematik, og opfordre dem til at bygge daginstitution til studerende i Qaqortoq, oplyser politikeren i en pressemeddelelse.

Hun påpeger, at kommunen allerede har fået bygget en ny daginstitution i Qaqortoq, som ikke har løst den lange venteliste. Kommunen har desuden planer om at bygge andre institutioner i andre byer i syd.

- I dag er der 91 børn, som står på venteliste i hele Kommune Kujalleq. Hvis vi stadig skal tiltrække familier med børn, som ville tage på arbejde samt tage en uddannelse, bliver vi nød til at handle nu, lyder det fra Margrehe Thårup Andersen, som vil have Landskassen til at betale for en ny daginstitution, som ellers normalt er et kommunalt investeringsanliggende.

Powered by Labrador CMS