Lodtrækning om vinterjagt i næste uge

Licenserne til vinterjagt på rensdyr for erhvervsfangere i Nuuk og Paamiut forvaltningsområder vil blive udtrukket på næste fredag

Offentliggjort

Vinterjagten på rensdyr i Kommuneqarfik Sermersooqs forvaltningsområder Nuuk og Paamiut starter lørdag, 18. februar.

Vinterjagten er forbeholdt erhvervsfangerne, så det kræver et gyldigt fangstbevis, hvis man vil søge om en licens.

Ansøgning skal sendes til kommunen senest 15. februar klokken 15.

Kommuneqarfik Sermersooq skriver i en pressemeddelelse, at de regner med, at licenserne til visse fangstområder må fordeles efter lodtrækning.

Det sker fredag 17. februar.

En licens gælder for fem rensdyr.

Erhvervsfangere fra Nuuk, Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat kan ansøge om licenser til Fangstområde 3, Fangstområde 4 og Fangstområde 5, mens erhvervsfangere fra Paamiut og Arsuk kan ansøge om licenser til Fangstområde 6 og Fangstområde 7. (Se faktaboks).

Powered by Labrador CMS