Annonce
Livvagterne
En hønefuld galning sprang forleden på landsstyreformand Hans Enoksen. Fulderikken truede landsstyreformanden; han ville skyde ham.Også landsstyremedlem for finanser og udenrigsanliggender Per Berthelsen blev udsat for trusler, da han sammen med landsstyreformanden forlod en begravelse til fods.Episoden skal tages dybt alvorlig. Det skete er forkasteligt og aldeles uacceptabelt, og det må forventes, at retssystemet udmåler en passende straf til den 20-årige overfaldsmand, der angiveligt ikke bar våben og nu er tilbageholdt i politiets varetægt. Der skal meget til at ryste det grønlandske samfund, men naturligvis bliver vi forskrækket, når vores folkevalgte ledere bliver udsat for trusler på livet. Et positivt særkende ved Grønland er jo netop, at vi kan møde vores politikere på gaden eller ved køledisken i butikken og få en snak om dette eller hint.
Folketings- og landstingsmedlem Lars-Emil Johansen, Siumut, blev imidlertid så rystet over truslerne mod Enoksen og Berthelsen, at han nu spørger den konservative justitsminister Brian Mikkelsen om politiets beskyttelse af grønlandske politikere. Lars-Emil Johansen ønsker, at politiet skal beskytte vores politikere i samme omfang, som politiet beskytter danske politikere.
Annonce
I Danmark har statsministeren altid livvagter omkring sig. Ministrene beskyttes, og Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, har livvagt. Indtil for få år siden var Folketinget åben for menigmand, som uden videre kunne komme ind på Christiansborg. Åbenheden fik en brat ende, da statsminister Anders Fogh Rasmussen fik en bøtte rød maling hældt over sig. I dag er Christiansborg en fæstning, som kun kan indtages af borgere, der har særlige aftaler med parlamentarikerne eller Folketingets ansatte.
Er det sådanne tilstande Lars-Emil Johansen ønsker? Næppe. Vi tror ikke, at Lars-Emil ønsker lås og slå på dørene til Landstinget. Vi tror ikke, han mener, at hjemmestyre-borgen i Nuuk skal barrikaderes af vagter med eller uden uniform.
Vi har forståelse for, at de folkevalgte ydes den beskyttelse, der er nødvendig for, at de kan færdes frit og i sikkerhed. Men samtidig maner vi til besindelse. En enkelt tosse tegner ikke det almene og skal vel ikke være årsag til et brud med den frie og åbne tradition, som langt, langt de fleste borgere værdsætter.
Grønland blev for få dage siden udråbt som et af verdens mest voldelige samfund. Sandt er det da også, at vores voldsstatistik er uhyggelig. Men se lige på, hvad det er for en slags vold og hvem, der begår denne vold. Uge efter uge fortæller politiets rapporter, at volden ofte finder sted i hjemmene og er forbundet med druk.
I fuldskab får frustrationerne frit løb; frustrationer over et dårligt liv. De ansvarlige politikere bør sætte ind på denne front og beslutte at løse landets store sociale problemer frem for rutinemæssigt at kræve hårdere straffe.
Det løser ingen problemer i samfundet at udstyre landsstyret og andre politikere med livvagter eller noget, der kan ligne. I stedet bør landets politiske ledelse indse, at vold og trusler har sit udspring i katastrofale sociale forhold og en stadig øget polarisering.
Det er her, der skal sættes ind, og det kan faktisk ikke gå hurtigt nok.