Kulusuk
Livløs mand reddet af to mænd
En passager fra Tasiilaq til Nuuk lever på grund af en hurtig førstehjælpsindsats af to medarbejdere fra Kommuneqarfik Sermersooq
Der var en dramatisk hændelse ved Kulusuk lufthavn lørdag.
Kommuneqarfik Sermersooq skriver på deres hjemmeside, at mens to medarbejdere fra Kommuneqarfik Sermersooq, Frederik Lundblad og Kim Rosing, ventede på flyet i Kulusuk lufthavnen, kom en af deres kollega ind i transithallen og fortalte, at en mand lå udenfor og var faldet om.
De to mænd løb derefter ud og fandt manden på jorden livløs.
Genoplivning
- Jeg bad Kim Rosing om at hente en hjertestarter, som lufthavnen heldigvis havde. Mens jeg ventede på Kim, rev jeg mandens tøj af og gør ham klar til at genoplive ham med hjertestarteren, fortæller Frederik Lundblad til Sermersooq.
Da Kim kom med hjertestarteren, fulgte de manualen på hjertestarteren og begyndte at genopleve manden.
- Der gik flere minutter før det lykkes os, at genoplive manden. Og heldigvis lykkes det, fortæller Kim Rosing.
Er under observation
Der er tale om en mand på omkring 50 år, der faldt om ved lufthavnen i Kulusuk, og manden har det godt i dag og er indlagt i sygehuset i Tasiilaq og er under observation, oplyser kommunenn.
Det oplyses samtidigt, at det ikke er første gang, Frederik Lundblad redder et menneskeliv. For et par år siden faldt en medarbejder om i rådhuset i Nuuk og heldigvis var han og en anden kollega lige i nærheden og dermed reddede mandens liv.