Ligfund: Det var Gudrun

Politiet har fået foretaget en obduktion af det lig, som to personer på vandretur fandt i Storesøen i Qaqortoq lørdag den 18. august. Obduktionen viser, at der er tale om Gudrun Sanimuinak, der forsvandt i november 2017.

Offentliggjort

Såvel ligsyn som obduktion er foretaget og der var tale om Gudrun Sanimuinak, som politiet på forhånd havde en formodning om.

Intet kriminelt

- Vi kan konstatere, at der intet kriminelt ligger til grund, oplyser fungerende politikommissær Henrik Bjørch fra politiet i Qaqortoq til Sermitsiaq.AG.

Familien til Gudrun Sanimuinak er underrettet, og politiet har ikke yderligere kommentarer i sagen.

Tilbage i november 2017 forsvandt kvinden, og en eftersøgning resulterede i, at man fandt hendes sko tæt på Storesøen.

Powered by Labrador CMS