Ligestillingsrådet: Det er en kampdag - ikke en festdag

Udskyd kagekonkurrencer til Nationaldagen, 8. marts skal bruges til at kæmpe mod uligheder, lyder meldingen fra Ligestillingsrådet.

metoo-kampagnen har sat fokus på, hvor hyppige overgreb på kvinder fortsat er over hele kloden
Offentliggjort

- Personligt bliver føler jeg mig provokeret, når jeg bliver lykønsket med dagen. Sådan indleder medlem af Ligestillingsrådet, Kathrine Bødker en kronik i Sermitsiaq.

Hun mener, at det er en misforståelse, hvis 8. marts bruges til at kåre den smukkeste nationaldragt eller den bedste grønlandskage.

- Jeg mener, at konkurrencer, som disse skal gemmes til nationaldagen - sådanne arrangementer har intet med kvindekamp at gøre og er fuldstændig malplacerede på 8. marts, skriver Kathrine Bødker.

Også i Ligestillingsrådets officielle udmelding i anledning af Kvinderns Internationale Kampdag går den samme kritik igen.

Partnervold og økonmisk ulighed

- Kampdagen er en kampdag for kvindernes sociale, politiske og økonomiske uligheder. Ikke en fejring af kvinder, skriver rådets formand, Elisa Petersen i en pressemeddelelse.

For der er stadig mere end nok at kæmpe for, mener hun.

- Så længe der findes kvinder, som bliver udsat for partnervold, og så længe der er så stor en lønforskel mellem mænd og kvinder, er det ekstremt vigtigt, at vi bruger dagen på at italesætte kvinders sociale, politiske og økonomiske uligheder, og ikke fejrer kvinden, siger Elisa Petersen.

Også Juaanna Abelsen-Petersen og Ane Lone Bagger, henholdsvis Inatsisartut-kandidat og kommunalbestyrelsesmedlem for Siumut er inde på noget af det samme.

- Vold i hjemmet og seksuel overgreb mod piger og kvinder er stadigvæk rigtig højt, skriver de i en udtalelse.

- Så lad os kigge på opdragelsen! Lad os lære vores børn, hvordan kvinder bør behandles. Lad os sige stop for vold og seksuel overgreb! Vores børn lærer af os voksne, lad os give dem gode rollemodeller, til at kunne agere senere i livet og i samfundet.

Ligestilling er en myte

Kathrine Bødker sammenfatter det i en enkelt sætning:

- Det er en myte, at vi har ligestilling i Grønland

Og hun lister en række punkter, hvor hun efterlyser ligestilling:

  • Der ses stadig flest mænd på topposter i erhvervslivet.
  • Det er nødvendigt at sætte kvoter på for at få kvinder ind i bestyrelser.
  • “Traditionelle “mandefag” er højere lønnet end traditionelle “kvindefag”.
  • Langt flere mænd end kvinder er siden indstiftelsen af Nersornaat i 1989 tildelt en Nersornaat.
  • Langt flere kvinder end mænd bliver udsat for og dør som følge af vold.
  • Fædre har kun ret til 3 ugers orlov mod mødres 15 uger, når de får et barn.
  • Flest mænd opstillede af de fleste partier ved valgene; også senest ved kommunevalget i 2017.

På den baggrund foreslåer formanden af ligestillingsrådet også, at dagen på grønlandsk omdøbes fra ‘Arnat Ulluat’ til ‘Arnat kikkulluunniit anguniakkaminnik sorsuutginnittarfiat’, altså ‘Kvindernes Kampdag,

- Vi er nået et langt stykke af vejen med ligestillingsspørgsmål, men der er stadig mange forhold, der kan blive bedre. Vi er absolut ikke i mål, siger Elisa Petersen.

Du kan læse både Kathrine Bødkers kronik og indlægget fra Juaanna Abelsen-Petersen og Ane Lone Bagger i Sermitsiaq, som kan købes via linket nedenfor:

Powered by Labrador CMS