Ledighedstallet har fået nok et nøk nedad

Antallet af arbejdsløse i hovedstadskommunen er i år kun gået en vej, og det er nedad. Ledighedsprocenten er nu på 4,3 procent.

Offentliggjort

Fra august til september er ledighedsprocenten blevet reduceret med 0,5 procentpoint og lander på 728 ledige for hele Kommuneqarfik Sermersooq.

Det viser en frisk opgørelse, som Forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked i går fremlagde for politikerne i udvalget.

2,5 procentpoint færre

Da man gik ind i det nye år var der 1.151 personer, som ikke havde arbejde, hvilket svarede til en ledighedsprocent på 6,8, der nu er reduceret med 2,5 procentpoint.

Ledighedstallet skal ses i lyset af, at den samlede arbejdsstyrke i kommunen er øget fra 16.765 personer i september sidste år til 16.827 personer i år på samme tidspunkt.

Af orienteringen fra forvaltningen fremgår det også, at der i september var 95 faglærte, der var arbejdsløs.

Færre udgifter

De faldende ledighedstal har en positiv indflydelse på kommunens udgifter til offentlig hjælp og arbejdsmarkedsydeler. Desuden smitter det som regel også af på færre udgifter inden for socialområdet, noterer forvaltningen.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS