Annonce
Leder: Visionær boligpolitik
På Tuapannguit i Nuuk bygger hjemmestyret billige andelslejligheder. Men de kan ikke sælges. Ideen er, at der skal bygges boliger i Nuuk, som SIK-familier kan betale for at sidde i. Men indtil nu ser det ikke ud til, at det lykkes. Problemet er, at hjemmestyret har stoppet for al offentlig boligbyggeri i vækstbyerne. Politikken er, at private skal bygge andelsboliger og ejerboliger i disse kommuner. Ingen kan have noget imod privat boligbyggeri, det har medvirket til at forbedre mange menneskers privatøkonomi, og det har medvirket til økonomisk vækst. Men det har også været med til at skabe større ulighed i samfundet. Der har aldrig været så mange boligspekulanter i Nuuk. For de heldige, som kan udnytte de meget gunstige regler for at skaffe sig sin egen bolig, er det en guldgruppe med offentlig støtte, men for de mange, som ikke har råd til denne investering, er der ingen støtte at hente.
Ja det offentlige kan ikke engang istandsætte de eksisterende udlejningsejendomme, der får lov til at forfalde og skaber slumkvarterer, som det ikke er rart at vokse op i.
Annonce
Hjemmestyret glemmer de mange familier, som ikke har råd til at købe deres egen bolig.
Disse familier findes også i vækstbyerne. Det interessante er, at selv om der bygges utrolig mange private boliger i vækstbyerne, er der stadig lange ventelister til at få en offentlig lejebolig. Filosofien er, at når folk bygger deres egen bolig, bliver der tomme udlejningsboliger. Men virkeligheden viser, at teorien ikke holder. Der er stadig mange års ventetid på at få en udlejningsbolig.
Det rammer især unge mennesker, der flytter hjemmefra, og det rammer unge familier, der skal opbygge et nyt familieliv.
Det rammer med andre ord den generation, som vi skal bygge videre på, og som vi gerne vil have får et bedre liv, end deres forældre har haft.
I lyset af børne og familiekonferencen i Sisimiut, hvor målet netop er, at sikre børn og nye familier et bedre liv, er boligpolitikken den største hindring.
Der er masser af eksempler på, at nydannede familier er nødt til at blive boende hos deres forældre, fordi de ikke kan få deres egen bolig.
Det er unge mennesker, som er vokset op i alkoholiserede hjem, og som nu, hvor de skal danne deres egen familie, stadig er afhængige af dette hjem.
Målet er at de skal være mønsterbrydere, men det sker ikke, hvis denne politik ikke ændres hurtigst muligt. Konferencen i Sisimiut kan ikke løse problemerne, hvis de nye familier ikke har en ordentlig bolig.
Vi har et rigt samfund. Det må være muligt at løse dette problem. Det er et spørgsmål om politisk vilje og politiske visioner.