Leder: Syndebukken

Det er især skandalen omkring luftpudebåden og de udgifter, det har medført, som er årsag til rederiets økonomiske problemer.

KNI’s andre økonomiske problemer har Søren Bjerregaard Jensen heller ikke ansvaret for. Højst er der tale om et medansvar.

Søren Bjerregaard Jensen blev først rederidirektør den 1. januar 2006. Selv om han har været ansat i 29 år og var projektchef, har han ikke alene kunnet træffe så vidtgående beslutninger som anskaffelsen af luftpudebåden.

Eventyret om luftpudebåden var skrevet i forvejen af koncerndirektør Gerhardt Petersen sammen med Per Rosing Petersen som interesseret konsulent fra Greenland Resources.

Ideen blev omtalt i Sermitsiaq i starten af 2004, hvilket gav næring til mange drøftelser i søfartskredse og trafikdirektoratet. Der var f.eks. drøftelser af, om der ikke kunne findes mere egnede forsøgsområder end

Uummannaq-området. Men advarslerne stoppede som bekendt ikke det nu kuldsejlede projekt.

Interessant nok har Tønnes Berthelsen været med hele vejen igennem også omkring overtagelsen af Nuka A/S og dannelsen af Arctic Green Food. Dels som bestyrelsesformand i koncernen og senere som direktør i AGF.

Den virksomhed har klaret sig lige så dårligt. Men trods advarslerne fra revisorer og andre om, at det vil være økonomisk meget vanskeligt at overtage Nuka A/S og flytte virksomheden til Maniitsoq og fortsat opnå samme økonomiske resultater, gennemførte man projektet.

Underskuddet viste sig nu og her må man sige, at Tønnes Berthelsen har været med hele vejen - både i planlægningsfasen, beslutningsfasen og implementeringsfasen. Så han har et stort ansvar for det underskud, som er kommet i Arctic Green Food - ligesom han har et stort ansvar for det underskud, der er kommet i Assartuivik.

Det samme har Gerhardt Petersen.

Men der skulle findes en syndebuk, og det blev så Søren Bjerregaard Jensen.

Hvorfor det skulle blive ham, kan man kun gisne om.