Leder: Politikerlede?

Man kalder det politikerlede. Tilstanden indtræffer efter hyppige og gentagne tilfælde af politisk svig og ligegyldig snik-snak, som ikke løser den brede befolknings problemer.

Hvis politikerleden slår igennem for alvor har vi et demokratisk problem. Valgkampen op til kommunal­valget den 8. april og naturligvis ikke mindst vælgernes engagement på selve valgdagen kan give os et praj.

Vi bliver ikke forbløffet, hvis valgdeltagelsen bliver lav. Vi tror, at mange er dødtrætte af et magtfuldkomment landsstyre og det politiske spil i Landstinget og på rådhusene.

Leden udtrykker ikke nødvendigvis ligegyldighed og manglende engagement. Tværtimod vil moderne mennesker gerne være en del af diskussion om, hvor samfundet skal bevæge sig hen. Men partierne har en tilbøjelighed til at lukke væsentlige debatter ned - eller sagt med andre ord, så har partierne svært ved at slippe debatten fri. Der åbnes ikke for debatter, der kan engagere og begejstre. I hvert fald ikke uden for en snæver kreds af særligt engagerede partimedlemmer.

Det er ikke et specielt grønlandsk fænomen, men i vores unge demokrati skal vi passe på ikke at stivne i organisationsformer og debatkulturer, som forlængst har trukket det folkelige indhold ud af de såkaldt demokratiske beslutningsprocesser i Danmark og mange andre lande.

Politiske partier skal turde slippe debatten fri. Velorienterede mennesker vil udfordres, men det er som om partierne ikke rigtig appellerer til moderne mennesker.

Tænk hvis landsstyrepartierne ikke blot tænkte på magten, men - for eksempel i forbindelse med kommunalreformen - havde taget initiativ til at kicstarte en egentlig folkelig debat. Tænk hvis Siumut, som har haft den reelle magt i dette land i snart 30 år, var så moden, at partiet sagde til befolkningen: Vi bliver nødt til at debattere, hvordan vi ønsker, samfundet skal se ud om 10, 20 og 30 år.

Det gør Siumut og den dikkende lammehale Atassut bare ikke. I stedet for åbenhed, oplever vi lukkethed - helt aktuelt om det enorme Alcoa-projekt, hvor der skulle en holmgang til i Landstinget for bare at få en parlamentarisk følgegruppe etableret.

Grønland er er stort land med uanede fremtidsmuligheder. Men befolkningen er lille. Vi har alle muligheder for at inddrage den enkelte om små og store sager. Vi taler om selvstyre og selvstændighed, men hvad det er for et samfund, vi ønsker, det taler vi ikke meget om.

Vi taler ikke om, hvordan vi vil udvikle demokratiet i et land, der kunne blive en international rollemodel. I stedet er vi vidne til et meningsløst politisk magtspil af værste skuffe.

OK, vi ved godt, at dem, der har magten, gør alt for at blive ved magten, og måske er det derfor, de taber den. Når det sker, er det forhåbentlig fordi mere kløgtige partier har indset, at vi har brug for en sprudlende debat om, hvordan vi vil håndtere problemerne i fremtidens samfund.

Vi mener ikke, at landet udelukkende skal være et rundkreds-samfund med evindelige studiekredse - naturligvis har vi brug for politisk ledelse. Politisk ledelse baseret på folkelig bevægelse og visionære svar på fremtidens udfordringer.