Inatsisartut
Lars-Emil vender tilbage efter orlov
Formanden for Inatsisartut er klar til at vende tilbage til sit arbejde efter sygeorlov
- Nu er jeg klar til at vende tilbage til jobbet, frisk og med et godt helbred. Jeg føler, at jeg har flere kræfter og bedre helbred, end før.
Det siger formanden for Inatsisartut, Lars-Emil Johansen (S), i en pressemeddelelse, efter han tilbage i oktober blev opereret i hjertet.
Læs: Lars-Emil er indlagt på Rigshospitalet
Fra på mandag er han tilbage i sit arbejde.
- Jeg vil dog fortsat passe godt på helbredet og det dyrebare liv og starter derfor forsigtigt. Jeg vil kun bruge få timer pr dag på kontoret i den allerførste tid, oplyser den 71-årige politiker.
- Jeg vil benytte denne lejlighed til at takke Inatsisartuts 1.næsteformand, Mimi Karlsen, for hendes upåklagelige varetagelse af ansvaret i mit fravær og for sammen med øvrige medlemmer af formandskabet at have ledet Inatsisartuts efterårssamling, lyder det fra Lars-Emil Johansen.
Læs: Lars-Emil Johansen skal hjerteopereres