Annonce
Lars-Emil fylder 75: Politik vil altid fylde
Den både elskede og mindre elskede politiker, som har været med til at udvikle Grønland fra koloni til Selvstyre fylder 75 år i dag. Fødselaren savner ikke Inatsisartut-salen, men hans hjerne vil altid tænke politisk, fortæller Lars-Emil Johansen til Sermitsiaq.AG.
Manden der har arbejdet for at selvstændiggøre landet i mere end 50 år fylder 75 år i dag.
Annonce
- Jeg har gode grunde til at være stolt af, hvad vi har opnået siden 1971, da jeg begyndte i politik. Allerede efter otte år fik vi hjemmestyre. Dertil var jeg med i kommissionen og var folketingsmedlem da loven skulle behandles, siger fødselaren Lars-Emil Johansen.
Han vil fylde sin dag med taknemlighed for, at han stadig er sund og rask. Men han måtte desværre aflyse fællesspisning i aften med sine nærmeste på grund af corona situationen i Nuuk.
Hårde forhandlinger og forskellige meninger
Lars-Emil Johansen har gennem tiden blandt andet kæmpet for at hjemtage den Kongelige Grønlandsk Handel (KGH) og været med til at gøre Grønland fri fra EU (EF).
- Jeg var med til at gøre KGH’s til aktieselskaber. I dag hedder de blandt andet, Royal Arctic Line, Royal Greenland, KNI og Tele-Post. Det mest omdiskuterede emne i 80’erne var, da vi ville ud af EF, hvor jeg var formand for Anisa-kampagnen, siger Lars-Emil Johansen.
Manden som har været i orkanens øje, når hele samfundet begyndte at diskutere store ting har kunnet klare det hårde pres ved at mene, at han vil gøre det rigtige for samfundet.
- Man skal bestræbe sig efter de ting, som man mener er det rigtige for samfundet. Man skal kunne forhandle sig frem og prøve, at lytte til de andres meninger. I politik havde jeg evnen til at imødekomme andres meninger. Vi lever i et demokratisk samfund, så der er et krav om at kunne samarbejde på tværs af partier for at dække de største ønsker i samfundet, siger fødselaren, som stadigvæk brænder for at fortælle mere om politik.
Politik i hans gener
Lars-Emil Johansen er født i Illorsuit, som i dag er affolket på grund af fare for fjeldskredet ved Karratfjorden. Han ville have holdt fødselsdag deroppe, hvis stedet ikke var affolket, fortæller eks-politikeren.
Han var landsstyreformand fra 1991 til 1997, hvor han blandt andet blev beskyldt for magtmisbrug og nepotisme. Det var også en periode med alkoholmisbrug.
- Jeg vil sige, de første 25 år var jeg barn, ung og studerende og blev lærer. De næste 25 år bar jeg et stort ansvar og var alkoholmisbruger. Det var en hård tid. Men de seneste 25 år i politik har været uden alkohol, siger Lars-Emil Johansen.
Lars-Emil er ikke den første politiker i familien. Hans mor Elisabeth Johansen var den første kvindelige politiker, som blev valgt ind i Grønlands Landsråd. Lars-Emil bedstefar, Johan Henningsen var også politisk aktiv, som medlem af Grønlands Landsråd fra 1911, da Grønlands Landsråd blev etableret.
Dengang havde man Nordgrønlands Landråd og Sydgrønlands Landsråd. Og han har fået det poitiske håndværk med sig fra familien.
- Man skal kunne være åben for flere samarbejdspartere, hvis man vil være i politik. Man skal bestræbe sig efter det ting man syntes er vigtige for samfundet, så skal man kunne forhandle sig frem og have plads til forskellige meninger. Man skal altid tænke på modparten, afslutter Lars-Emil Johansen.
Lars-Emil Johansen var også med til at forme Selvstyret, som blev indført den 21. juni 2009.