magtkamp

Lars-Emil bakker op om Vittus

Lars-Emil Johansen mener, at Vittus Qujaukitsoq er et godt bud på en kommende Siumut-formand. Det skriver KNR.

Offentliggjort

Partiveteranen Lars Emil Johansen kan godt se Vittus Qujaukitsoq som en kommende formand for Siumut.

KNR har spurgt Lars-Emil Johansen om han har talt med Vittus Qujaukitsoq inden han trak sig fra Naalakkersuisut.

- Jeg har sagt til Vittus, at han selvfølgelig skal være velkommen til at stille op. Han er et velkvalificeret bud, lyder svaret.

Vittus Qujaukitsoq selv har fortalt til Sermitsiaq.AG, at flere folkevalgte medlemmer bakker hans formanskandidatur op, men har ikke ønsket at fortælle, hvem det er.

Læs også:

Vittus: Jeg står ikke alene

Vittus Qujaukitsoq: Jeg forlader Naalakkersuisut

Siumut-drama: Vittus parat til at vælte Kim Kielsen


Men noget kunne altså tyde på, at formanden for Inatsisartut er iblandt dem.

Lars-Emil Johansen har ved flere lejligheder kritiseret Kim Kielsen. Han har ikke gjort nogen hemmelighed ud af, at han ønsker en hurtigere selvstændighedsproces end regeringschefen.

Netop dette punkt fremhæver også Vittus Qujaukitsoq, som en del af baggrunden for, at han nu har trukket sig fra Naalakkersuisut og tager opgøret med Kim Kielsen.

- Jeg lægger ikke skjul på, at jeg vil stille op til ledelsen af Siumut og på den måde præge partiet, så det får de rigtige prioriteter, siger han til Sermitsiaq.AG.

Powered by Labrador CMS