Birna Bjránsdóttir

Langvarig mishandling udløser hård dom

Retten i Reykjavik fastslog, at den anser Thomas Møller Olsens forklaring for at være utroværdig. Det fremgår af dommens præmisser.

Offentliggjort

19 års fængsel er en særdeles hård dom efter islandsk målestok. 16 år er praksis for selv brutale drab. Selv hvis man tager højde for, at Thomas Møller Olsen også er blevet dømt for smugling af 20 kilo hash, er der således tale om en hårdere dom end Island har set de seneste 10 år.

Sagens anklager Kolbrún Benediktsdóttir er tilfreds ned dommen.

- Retten har fulgt vores påstand i sin helhed, siger hun til ruv.is.

Retten har i sin dom lagt vægt på, at volden overfor Birna Brjánsdóttir har været ekstremt brutal og omfattende, skriver ruv.is og mbl.is. Efter mishandlingen i den lejede bil, har Thomas Møller Olsen smidt hende i vandet mens hun stadig var i live.

LÆS OGSÅ: 19 års fængsel for drabet på Birna

Derudover betragter retten det som en skærpende, at Thomas Møller Olsen gjorde sig store anstrengelser for at skjule sin forbrydelse samt, at han forsøget at skyde skylden på et andet besætningsmedlem ombord på Polar Nanoq.

I retten forklarede han således, at det andet besætningsmedlem kørte væk med Birna Brjánsdóttir i den lejede bil mens han blev efterladt i vejkanten. Den forklaring har retten dog bedømt som værende utroværdig, da den ikke stemmer overens med de øvrig beviser og vidneudsagn i sagen.

Thomas Møller Olsen var ikke selv tilstede i retten, da dommen blev afsagt. Hans forsvarer Páll Rúnar M. Kristjánsson ønskede ikke at kommentere dommen overfor de islandske medier.

Udover fængselsstraffen er Thomas Møller Olsen blevet idømt en erstatning på et samlet beløb svarende til 450.000 danske kroner i erstatning til Birnas forældre samt til at betale sagens omkostninger på 1,2 millioner kroner.

Han har fire uger betænkningstid til at beslutte, hvorvidt han vil anke dommen.

Powered by Labrador CMS