Langt om længe fik Charles sin kongekrone

Det lignede scener fra et eventyr. En fejring fra en svunden tid. En opførelse af ritualer fra et helt andet århundrede.

Lørdag blev Storbritanniens kong Charles kronet i Westminster Abbey i London efter måneders forberedelse og stor spænding blandt kongetro briter.

Statsoverhoveder, regeringsledere og kongelige så til fra bænkerækkerne i den næsten 1000 år gamle kirkebygning, mens kong Charles iklædt en lang, lys kappe aflagde både en kronings- og en tiltrædelsesed.

- Jeg, Charles, bekender, vidner og erklærer - højtideligt og oprigtigt, i Guds nærhed - at jeg er en trofast protestant, svor kong Charles.

Et bemærkelsesværdigt indslag

2300 gæster var til stede ved ceremonien. Ved Charles' side sad hans hustru, Camilla. Også hun blev kronet under ceremonien i Westminster Abbey og må nu tituleres "dronning Camilla", hvor hun indtil kroningen blev omtalt som dronninggemalinde.

Under ceremonien sang børn og voksne kirkekorsangere og et gospelkor. Der var musik af Andrew Lloyd Webber, Händel og Strauss. Og flere højtstående skikkelser fra det britiske samfund og den engelske kirke talte. Blandt dem var ærkebiskoppen i Canterbury, Justin Welby, og Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak.

Den konservative premierministers indslag var bemærkelsesværdigt, da han er praktiserende hindu, men læste op fra Bibelen. Nærmere bestemt en passage fra Paulus' brev til Kolossenserne.

- Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset.

- Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige. I ham har vi forløsningen, syndernes forladelse, lød det blandt andet.

Selve kroningen

Det helligste øjeblik fandt sted cirka 45 minutter inde i ceremonien, hvor kong Charles til tonerne af Georg Friedrichs Händels værk "Zadok the Priest" fik salvet sit bryst med en hellig olie fra Jerusalem. Det skete dog bag en skærm, så gæsterne og tv-seerne ikke fik det at se.

Højdepunktet var selve kroningen, som fulgte et kvarter efter salvelsen.

Inden Charles fik sat Sankt Edwards krone på hovedet, blev han iklædt en guldkåbe, placeret i kroningsstolen og præsenteret for de britiske kronregalier. Herunder rigsæblet, de kongelige sceptre og rigssværdene.

Det er første gang i 70 år, at briterne har haft mulighed for at overvære en kroning af et britisk kongehusmedlem. Sidste gang var i 1953, da Charles mor, Elizabeth, var centrum for en sådan begivenhed. Dronning Elizabeth døde i september sidste år. Med Charles har briterne fået en anderledes regent end Elizabeth, påpeger Michael Bregnsbo, der er lektor i historie ved Syddansk Universitet.

En sen alder

Det begrunder han med, at kongen i sin tid som prins blandt andet har været mere optaget end sin mor af politiske mærkesager som miljø og klima. Han har også interesseret sig for sociale anliggender og arkitektur.

- Det må han selvfølgelig dæmpe, når han er konge og skal forene, men han er en anden type end sin mor, og det er både på godt og ondt.

- Kong Charles er en, som skal forsøge at forny og modernisere det britiske kongehus. Men nu fylder han 75 år til efteråret, så det er en sen alder at begynde sin gerning i, siger Michael Bregnsbo.

At kroningen var en særlig og sjælden begivenhed, kunne ses i Londons gader både lørdag og i dagene op til. Tusindvis var mødt frem for at få et glimt af kong Charles og hans hustru på deres vej gennem London med karet før og efter ceremonien. Og politiet var beredt på det store opbud. Politiet i London meddelte inden weekenden, at 29.000 betjente ville blive indsat i hovedstaden i forbindelse med kongens kroning.