Inatsisartut
Lang debat om selvstændighed
Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan Grønland sikrer en god balance mellem ønsket om fremtidig selvstændighed og Grønlands aktuelle status som en del af Rigsfællesskabet med Færøerne og Danmark blev debatteret i Inatsisartut onsdag
I over to timer blev Randi Vestergaard Evaldsens (D) forslag til forespørgseldebat om selvstændighed debatteret i Inatsisartut.
Som ventet var meningerne delte om emnet.
Nogle partier mener, at selvstændighed skal ske nu og her, nogle vil gerne sikre et økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt fundament før selvstændigheden bliver en realitet og nogle ser egentlig helst, at vi forbliver i Rigsfællesskabet.
Delte meninger
Demokraterne er ikke parate til selvstændighed i øjeblikket.
- For os er det vigtigt, at vi først skaber et solidt uddannelsesmæssigt og økonomisk fundament, så vi kan sikre opretholdelsen af det nuværende niveau for borgerservice og velfærd, sagde Randi Vestergaard Evaldsen blandt andet fra talerstolen.
Siumut mener, at at det er nødvendigt og kontinuerligt at debattere emner, der baner vejen til selvstændighed og nationens opbygning.
- Nu har Grønland uigenkaldeligt indledt en selvstændighedsproces. Siumut mener, at det er på tide at få redegjort for, hvordan og hvorledes vi kan gøre det anderledes. Vi har i mange år været tilskuer til, at økonomisk selvbårenhed, eller mangel på samme, har været praktiseret fra statens side med det resultat, at vi i dag må kæmpe for det, lød det blandt andet fra Vivian Motzfeldt, Siumut.
Dansksprogede borgere
Inuit Ataqatigiit vægter som det centrale, at Grønland først skal have råd til velfærd, før selvstændighed, mens løsgænger Michael Rosing ikke ønsker uafhængighed. Derimod mener Partii Naleraq, at Grønland ikke har nogen fordel i at blive i Rigsfællesskabet.
Løsgæren Michael Rosing spurgte samtlige partier, om der er plads til dansksprogede borgere i Grønland. Her blev han svaret af samtlige partier, at der er brug for alle borgere i Grønland også dem, der ikke taler grønlandsk.