Landstingets efterårssamling

Der er i alt 138 punkter på den foreløbige dagsorden for Landstingets efterårssamling, der starter den 21. september.

Landstingsmedlemmerne skal den 21. september igen ud på den traditionsrige procession til Landstinget for at indlede et nyt Landstingsår. Billedet her er fra 2004.
Offentliggjort

Efterårssamling afholdes med start fredag den 21. september til onsdag den 14. november 2007. Der holdes en mødefri uge i samlingen fra fredag den 26. oktober til mandag den 5. november 2007.

Det bliver en travl periode for de 31 landstingsmedlemmer og de syv landsstyremedlemmer. De skal i alt behandle 138 punkter på en dagsorden, der oprindelig var på 170 punkter, men hvor 32 punkter er trukket tilbage eller er tomme.

Landsstyret har fremsat 20 Lov- og Forordningsforslag, hvoraf de fleste skal igennem tre behandlinger. Kun den nye medieansvarslov har to behandlinger, da den blev første behandlet på forårssamlingen.

Landstingsmedlemmerne har fremsat et forordningsforslag. Det er Siumuts landstingsgruppe, som ønsker at ændre forordningen om erhvervsfremme af fiskeri og fangst, der blev førstebehandlet på forårssamlingen.

Landstingets medlemmer har endvidere fremsat i alt 69 beslutningsforslag, hvoraf langt de fleste skal igennem to behandlinger.

Siumuts landstingsmedlemmer har fremsat 14 beslutningsforslag. IA’s landstingsmedlemmer har fremsat 16 forslag.Kattusseqatigiit Partiiats enlige medlem har fremsat 9 forslag. Demokraterne har fremsat i alt 20 forslag og endelig har Atassut’erne ialt 10 forslag med på dagsordenen.

Landsstyret har derudover fremsat 6 beslutningsforslag.

Landstinget skal behandle tre redegørelser og beretninger. Det er Ombudsmandens beretning for 2006, Nordisk Redegørelse for 2007 samt Redegørelse fra arbejdsgruppen om kirkens styrelse og organisation. Der er en behandling af hver.

Endvidere skal Landstinget behandle fem rekommendationer fra Vestnordisk Råd. De skal hver igennem to behandlinger.

Desuden er der 14 paragraf 36 spørgsmål til fra landstingsmedlemmer til landsstyret, er skal igennem en behandling hver.

Siumut har stillet tre spørgmål, Atassut har stillet et spørgsmål, Kattusseqatigiit Partiiat har stillet seks spørgsmål, mens IA har stillet tre spørgsål og Demmokraterne har stillet et.

Endelig er der foreslået 14 forespørgselsdebatter, der hver får en behandling. Heraf har Kattusseqatigiit Partiiat foreslået en, Siumut har foreslået fire, IA har foreslået syv, mens Demokraterne og Atassut har foreslået hver en forespørgselsdebat.

Landstinget består af Siumut 10, Atassut 6, Inuit Ataqatigiit 8, Demokraterne 6, Kattusseqatigiit Partiiat 1. Fire har fået orlov fra Landstinget nemlig de tre landsstyremedlemmer Aleqa Hammond, Kim Kielsen og Siverth K. Heilmann samt Ellen Christoffersen.

Powered by Labrador CMS