Landsstyret må forklare sig

De to Siumutter, Ruth Heilmann og Agnethe Davidsen, vil gerne have en forklaring på hvorfor Landsstyret har besluttet at lukke for spiritussalget i Qaanaaq

Offentliggjort

Næstformanden i landstingets familieudvalg, Ruth Heilmann (S) og medlem af familieudvalget, Agnethe Davidsen (S) undrer sig over Landsstyrets beslutning om at lukke for spiritussen i den nordgrønlandske kommune.

– Landsstyret skal forklare til landstinget, om hvorfor befolkningen i Qaanaaq drastisk er blevet frataget deres rettigheder. Vi forlanger, at landstingets familieudvalg som minimum bliver orienteret om årsagen til beslutningen.

– Ved at lukke for spiritussalget fratager man befolkningen deres rettigheder. Det er uacceptabelt og utidssvarende. Især når det ikke er et ønske fra kommunalbestyrelsen og befolkningen, mener de to Siumutter.

– Det er kirisabelt at end ikke kommunalbestyrelsen i Qaanaaq har fået en forklaring, siger Ruth Heilmann og Agnethe Davidsen.

Powered by Labrador CMS