Færøerne
Landsstyre vil sætte fiskekvoter på auktion
Store ændringer er på vej i forvaltning af fiskeriet på Færøerne. En omstridt fiskeriauktion bliver sat i kraft og udlændinge skal ikke længere være medejere i færøske skibe.
Nu skal færøske politikere afgøre et af de helt store politiske slagsmål de senere år. I mandags fremlagde landsstyremanden i fiskerianliggender, Høgni Hoydal (Tjóðveldi), forslaget om en ny fiskerireform på et pressemøde.
Forslaget vedrører det absolutte hovederhverv på Færøerne, nemlig fiskeriet. Høgni Hoydal fremhæver, at fordelingen af overskuddet i fiskeriet bliver jævnere fordelt, når indtægter fra auktionen erstatter indkomstskat eller afdrager på landskassens gæld.
- Vi har en gylden mulighed, som sandsynligvis ikke kommer igen i vores tid. En ny reform, hvor hele samfundet kan vinde og alle får betydeligt mere ud af det og nye muligheder. Det er nu op til os, om vi klarer at gennemføre forandringen og overbevise færinger om, at det vil gavne os alle, siger Høgni Hoydal.
Kvoter skal sælges på auktion
De seneste 10 år har politikerne diskuteret en ny fiskerireform uden at komme i mål. Nu forsøger landsstyret, som er sammensat af Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn, at gennemføre reformen.
Forslaget indebærer, at man vil anvende kvoter inden for alle typer fiskeri. I dag får skibe, der fisker bundfisk inden for 200 sømil grænsen, tildelt fiskeridage. En del af kvoterne - de nye rettigheder - skal sælges på auktion.
Middelfangsten de seneste 10 år bliver kategoriseret som nye rettigheder. Det betyder blandt andet, at 60 procent af sildekvoten og 33 procent af makrelkvoten skal sælges på auktion.
Dertil skal udenlandsk ejerskab i færøske skibe være borte om fire år, 75 procent af fisken lægges på land på Færøerne, uudnyttede rettigheder falder tilbage til landet (landsstyret), og en virksomhed må højst eje 12 procent af alle rettighederne.
Stor kritik
Formanden for Framsókn, Poul Michelsen, sagde på pressemødet, at forslaget ikke var så vidtgående, som man havde ønsket i første omgang. I et forsøg på at opnå bred enighed har man nedjusteret især auktionsdelen.
Alligevel møder forslaget møder stor kritik både i fiskerierhvervet, i oppositionen og hos økonomer.
- Som jeg ser det, bliver det kun de nuværende redere, som vil sidde på det hele. Det bliver få, som tør forsøge at komme ind på markedet, fordi det er svært at gennemskue, om der er noget marked, siger Jóoannes Jacobsen, økonom til Kringvarp Føroya.
Flere forslag
Ingen aktører i fiskerierhvervet har hidtil givet deres støtte til reformen i dens nuværende form.
Der er heller ingen hjælp er at hente i oppositionen. Høgni Hoydal havde håbet på en bred enighed i sådan en vigtig sag. Den seneste måned har der været intense forhandlinger mellem Sambandspartiet og koalitionen, men i sidste uge bakkede Sambandspartiet ud.
Sambandspartiet vil nu fremsætte sit eget forslag.
Folkeflokken har fremsat to forslag. Et om en ny fiskerireform og et forslag om at fortsætte med nuværende system.
Fiskeritilladelserne blev opsagt for 10 år siden og gælder til 1. januar 2018.