Landslæge: Vigtigt vi får besked om coronamistanke
Der er forskel på, hvordan grønlænderne og danskerne skal forholde sig, hvis de får symptomer på at være coronasmittet. Grønland står nemlig i en helt særlig situation, forklarer landslægen.
I Danmark spreder coronasmitten sig med lynets hast, og personer, der måtte være coronasmittet behøver nødvendigvis ikke at søge læge, men blot isolere sig og få bugt med den influenza-lignende sygdom hjemme i sengen. Det er først, hvis sygdommen udvikler sig i en kritisk retning, at man skal henvende sig til lægen.
Helt anderledes er situationen i Grønland. Det skyldes, at landet endnu ikke har konstateret coronavirus og dermed er smittefri. Desuden har man andre muligheder for at reagere og sætte ind, fordi Grønland består af mange isolerede samfund.
Landslægens opfordring
Henvendt til de grønlandske borgere opfordrer landslæge Henrik L. Hansen alle til at henvende sig til sundhedsmyndighederne, under følgende to kriterier:
Kriterie 1:
- Ophold inden for de sidste 14 dage i et land eller områder, hvor der er betydende antal smittede. OG
- Har symptomer på akut indsættende luftvejsinfektion med feber, hoste/ondt i halsen, åndenød eller andre symptomer og kliniske fund, der kan give mistanke om COVID-19.
Kriterie 2:
- Har inden for de seneste 14 dage haft tæt kontakt med en person, som er mistænkt for, eller har fået påvist, COVID-19. OG
- Har symptomer på akut indsættende luftvejsinfektion med feber, hoste/ondt i halsen, åndenød eller andre symptomer og kliniske fund, der kan give mistanke om COVID-19.
Stor interesse
- Vi har en meget stor interesse i at vide, hvor og hvordan en eventuel smitte udvikler sig her i landet, forklarer landslægen til Sermitsiaq.AG og opfordrer borgerne til at reagere, hvis en af de tre kriterier er opfyldt.
Den helt særlige interesse for at følge udviklingen skyldes, at myndighederne her i landet kan tage andre midler i brug end eksempelvis i Danmark.
- Landet er opdelt i mange isolerede by og bygder. Det giver os mulighed for at agere anderledes og sætte ind, hvor vi eksempelvis kan erklære en by eller bygd for karantæneramt, som kun helt særlige personer må besøge. Og hvor vi kan sikre, at byens eller bygdens borgere ikke rejser ud og øger smitterisikoen for andre dele af landet, forklarer landslægen.
Karantænezoner
Han henviser til, at man tidligere under bekymrende sygdomsudbrud har erklæret byer eller bygder for karantæneramt.
Endnu er coronasmitten ikke konstateret. Alligevel henstiller myndighederne meget kraftigt til, at borgerne følger de anvisninger, som skal forhindre en hurtig smittespredning.
Se her, hvad sundhedsmyndighederne har af anbefalinger.