Landslæge-interview: En balancegang

Coronakrisen har budt på en svær balancegang.

På den ene side er der sundhedsmæssige tiltag, som har været nødvendige at indføre for at begrænse smittespredning. På den anden side kan samme initiativer få store og i værste fald kritiske konsekvenser:

Samfundsøkonomien kan blive skudt halvvejs i sænk og mange kan miste jobbet. En mindre nedsmeltning af visse brancher kan også få negativ betydning for befolkningens sundhed og livskvalitet.

– Vi er meget opmærksomme på balancen fra sundhedsmyndighedernes side. Grønland har i en årrække været inde i en positiv udvikling. Men den udvikling kan blive sat i stå eller skubbet tilbage på grund af den delvise nedlukning af samfundet. Derfor er vi også optaget af, hvordan og hvornår vi kan normalisere nogle ting, så belastningen ikke bliver for stor for samfundet og økonomien, siger landslæge Henrik L. Hansen.

Test-plan følges

Da samtalen med ham finder sted, er situationen under kontrol i Grønland; 10 personer har været bekræftet smittede. Alle tilfælde har været i Nuuk.

– Lige nu må vi sige (i begyndelsen af april, red.), at vores planer er lykkedes. Grønland har været i stand til at isolere sig. Og når vi ser på udlandet er det klart positivt, at vi har holdt epidemien ude af landet så længe. Men der er også været taget drastiske skridt i form af rejseforbud internt i landet og stop for udenlandske rejser hertil, forklarer Henrik L. Hansen.

– Der var på et tidspunkt bekymring for at smitte kunne sprede sig i universitetsmiljøet. Er der stadig den bekymring?

- Vi fik sikret, at der ikke kom yderligere spredning, og hvis der har været enkelte smittede, er det vores antagelse, at de pågældende er rejst ud af landet igen, svarer Henrik L. Hansen.

Han understreger dog mere generelt, at situationen kan ændre sig.

–Vi kan sagtens risikere, at der kommer flere sporadiske tilfælde rundt omkring den kommende tid, specielt i Nuuk. Men de smittede, vi så i starten af det her corona-forløb, har ikke medvirket til at udløse en epidemi. For så ville vi nok have set starten på noget større nu. De personer, der har været smittet i Nuuk, har været indrejsende til Grønland. Der er så vidt vides ikke lokal smittespredning, ud over til nærkontakter, uddyber han.

– Der har været kritik af, at der ikke gennemføres flere tests. Ville det ikke være det bedste at teste alle borgere?

– Vi har en systematisk testning, hvor vi går efter dem, der har symptomer. Vi poder ikke raske mennesker. Det er vigtigt at forstå, at det er en tung proces at teste, det kræver meget personale, da det er forbundet med en vis risiko, hvis der ikke tages en række forholdsregler. Det er ikke bare noget man gør. Vi har klare retningslinjer, som følges. Det er enkelt: Desto flere symptomer på Covid-19, desto mere aggressivt går vi efter at teste. Strategien er at finde dem, der er lettest at finde – nemlig de syge. Med de meget få syge, der har været, er det ikke sandsynligt, at der er ret mange raske smittebærere. Vi har et særligt blik på syge, der har været ude at rejse, eller har haft kontakt til folk, som har været det. Ellers kommer vi til at undersøge et utal af personer uden, at det vil give mening, svarer Henrik L. Hansen.

Kontrolleret åbning?

Mange virksomhedsledere og lønmodtagere går ind i påskedagene med en knude i maven. Coronakrisen presser de fleste.

Spørgsmålet er, hvornår Grønland kan indlede en kontrolleret åbning af samfundslivet igen?

En beslutning som i sidste ende skal træffes af andets politiske ledelse.

– For nuværende har vi fra sundhedsmyndighedernes side ingen konkret anbefaling i forhold til tidshorisonten. Vi holder blandt andet øje med udviklingen i udlandet. Men det er nok for optimistisk at tro på, at epidemien klinger af foreløbigt. På sigt vil vaccination være en løsning, men det er svært at forestille sig, at Grønland kan holde til at være delvist nedlukket, indtil der er udviklet en vaccine.

– Hvis vi kan fortsætte med at kontrollere smittespredningen i Grønland, kan vi åbne op for aktiviteter igen, men måske samtidig opretholde restriktioner i forhold til den ydre adgang til landet, fortsætter Henrik L. Hansen.

– Men man kan vel ikke holde sygdommen ude for evigt, den kommer vel til landet i større målestok på et tidspunkt?

– Det gælder om at udskyde smittespredningen, for jo længere vi kan gøre det, jo mere bistand vil vi kunne få ude fra, hvis epidemien kommer. Nu har man rigeligt at se til i andre lande. Vi kan heller ikke regne med, at Danmark kan afsætte mere sundhedspersonale til Grønland i deres nuværende situation.

– Men Danmark vil vel hjælpe, hvis der bliver store problemer her?

– Selvfølgelig vil Danmark bestræbe sig på det. Men hvis der ikke er ledige respiratorer, kan man ikke flyve svært syge fra Grønland til Danmark. Til gengæld vil det være sådan, at når udbredelsen af sygdommen når et lavt niveau i Danmark, vil der være overskud til at assistere os, svarer Henrik L. Hansen, som selv har været i karantæne i en periode, da der en overgang var mistanke om, at han kunne være blevet smittet.

Testen viste sig dog at være negativ for hans vedkommende.

Unges adfærd

Da Covid-19 i begyndelsen af marts med stor hastighed bredte sig fra Asien til Europa og videre til Nordamerika og efterhånden alle dele af kloden, bredte der sig parallelt en opfattelse af, at sygdommen kun var livstruende alvorlig for ældre og i forvejen svækkede mennesker.

Det er forkert.

Tallene viser ganske vist, at flest ældre og folk med kroniske sygdomme havner i et alvorligt forløb. Men der er også unge, som indlægges på intensivafdelinger, ender i respirator og sågar dør. Under alle omstændigheder har alle en forpligtelse til at følge myndighedernes anbefalinger.

– Der er et enormt kommunikationsbehov, når det kommer til at sikre, at alle forstår, at de unge i høj grad også har et ansvar for ikke at bringe smitten videre, siger Henrik L. Hansen.

Han peger også på familievaner og samfundsstrukturen som en udfordring.

– I Grønland er man vant til, at bedsteforældre påtager sig en stor opgave i forhold til børnebørn. Men der er desværre en risiko for at sætte smittekæder i gang, når der er meget kontakt på tværs af generationer, understreger Henrik L. Hansen.

– Hvad har de vigtigste initiativer været hidtil i forhold til at stoppe smittespredning?

– Den allervigtigste har været stop for indrejse til landet. Den internationale erfaring viser også, at nødlukningstiltag er effektive: At folk arbejder hjemme, at man ikke mødes i grupper, og særligt at mange ikke forsamles. Desuden ved vi, at der skal sættes ind på et meget tidligt tidspunkt. Og det var tilfældet her i Grønland.

Læs hele informationsavisen om coronavirus - gratis adgang