Landskassen betaler den varslede huslejestigning i 2022

Fire partier bag næste års finanslov vil bruge den vundnetid til en langtidsholdbar boligreform.

Med finanslovens driftstilskud på 4,9 millioner kroner kan den varslede huslejestigning i syv afselvstyrets boligafdelinger trækkes tilbage. For de 565 lejere på Store Slette i Nuuk lød varslingenpå 2,0 procent, men nu betaler landskassen for huslejestigningen.
Offentliggjort

– Et plaster på et blødende sår.

Sådan karakteriserer Demokraatits formand Jens-Frederik Nielsen den del af finansloven for 2022, som lader landskassen betale for den varslede huslejestigning på 4,9 millioner kroner i syv af selvstyrets boligafdelinger.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Naalakkersuisuts medlem for boliger Naaja H. Nathanielsen forklarede i september, da huslejestigningen blev varslet, at pengene først og fremmest skal dække udgifter til akutte reparationer.

– Disse reparationer vil ikke blive mindre akutte ved at blive udskudt. Derfor har de fire partier bag finanslovsforliget valgt at lade landskassen betale huslejestigningen, mens vi til gengæld får ro til at lave et politisk kompromis om en boligreform, som rækker langt ud i fremtiden - gerne 10 til 15 år, siger Jens-Frederik Nielsen til Sermitsiaq.

Det bliver således ikke de 2.877 lejere, men hele samfundet, der betaler de 4,9 millioner kroner, som er nødvendige for at bringe budgetterne i de syv boligafdelinger i den lovkrævede balance.

Det er ikke fair, men…

Det politiske mantra har i mange år lydt, at de, der kan, skal boligforsyne sig selv.

– Men er det fair, at de, der køber en ejerbolig i Qinngorput, fortsat skal betale en del af huslejen i deres gamle lejebolig på Radiofjeldet, fordi den varslede huslejestigning bliver hentet over skattebilletten?

– Nej, det er ikke fair, men problemet er mere nuanceret end som så, siger Jens-Frederik Nielsen.

– Vi taler om et problem, som har fået lov at vokse sig til nye højder i rigtigt mange år. Primært, fordi man politisk ikke har kunnet tage en beslutning om at løse problemet. I mange år har partierne gået til valg på at holde huslejen i den offentlige boligpulje i ro, og resultatet fornægter sig ikke. Vi står i dag med boliger, som bogstaveligt talt er ved at rådne op.

Læs hele historien i denne uges udgave af Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS