Laksen i Kapisillit-elven er unik

Ny forskning viser, at laksen ved Kapisillit er mere forskellig og opsigtsvækkende, end biologer havde regnet med

Professor Einar Eg Nielsen og forsker Jacob Hemmer Hansen fra DTU Aqua i færd med at elektrofiske i Kapisillit-elven i efteråret 2011. Foto: DTU/Grønlands Naturinstitut
Offentliggjort

- Det er egentlig ikke overraskende, at Kapisillit-laksen er forskellig fra andre laksebestande. Det overraskende er, at den er forskellig. De er unikt unikke om man så må sige.

Sådan siger forsker i genetik Jacob Hemmer Hansen fra DTU Aquas Sektion for Populationsøkologi og -genetik til Grønlands Naturinstituts hjemmeside.

Genetiske undersøgelser af Kapisillit-laksen i Godthåbsfjorden viser, at den lever helt isoleret fra andre nordatlantiske laksebestande, mens målinger af variationen i dens arvemasse viser, at den er ekstremt lav i forhold til de andre bestandes.

Det skyldes sandsynligvis, at det var ganske få individer, der kunne kolonisere området på et tidspunkt efter sidste istid, og at den har været isoleret fra andre laksebestande siden dengang.

Kapisillit-elven er nemlig det eneste kendte sted i Grønland med en gydende laksebestand.

På opfordring fra beboerne i Kapisillit arbejder selvstyrets naturforvaltning på et udkast til en fredningsbekendtgørelse for området, skriver det nationale naturinstitut blandt andet.

Læs hele historien her

Powered by Labrador CMS