for sent
Læs her IA's sidste justeringer til finansloven
Stod det til det største oppositionsparti, Inuit Ataqatigiit, så manglede der kun få ændringer i koalitionens finanslov, før de kunne stemme for den
Artiklen er rettet 15. maj klokken 10.15 med mere detaljerede oplysninger
Der er rigeligt med mudderkast og ukonstruktive kampe i Inatsisartut. Men selvom signalerne udadtil var kolde, så var der masser af justeringer og forhandlinger i parlamentets forskellige udvalg indtil 3. behandlingen i går tirsdag.
Her er et overblik over, hvilke punkter og ændringer i den endelige finanslov, som har modstand og opbakning fra Inuit Ataqatigiit.
- Vent med millionerne til et nationalt stadion: IA mente, at én million kroner i 2015 er for mange penge at afsætte til forundersøgelser af et nyt nationalt overdækket stadion. Partiet foreslog i stedet at nøjes med at bruge 600.000 i første år af projekteringen. De 400.000 kroner sparet på nationalstadion-projekteringen skulle overgå til idrætsområdet, hvor koalitionen har sparet 600.000 kroner.
- Skru i stedet op for millionstøtten tll landbruget: Landbrugskommissionen har anbefalet at afsætte mellem 190 og 240 millioner kroner til udvikling af landbruget, som skal fordeles over en årrække. I finansloven for 2015 er der kun afsat seks millioner kroner, og Inuit Ataqatigiit ønskede flere millioner afsat.
- IA raser over, at det blev endnu en finanslov uden store boliginvesteringer: Oppositionspartiet roser, at koalitionen afsætter flere midler til renovering blandt andet af Ini's mange boliger, og IA roser også, at man har besluttet at bygge et par ældreboliger og et kollegie.
-
15 millioner til Great Greenland er for mange: SAD-koalitionen har besluttet at støtte Great Greenland med 15 millioner kroner på dette års finanslov. IA ville selv nøjes med at støtte skindgarveriet med 13,5 millioner kroner i år.
-
Giv pengene til ICC og uafhængig research: Af De 1,5 millioner kroner, man vil kunne spare fra støtten til Great Greenland, foreslog IA man kunne bruge én million til ICC, i stedet for at fortsætte den årlige besparelse på tilskuddet til inuit-foreningen, og 600.000 til den pulje der er afsat til uafhængig research af blandt andet råstofprojekter.
-
Godt med forskellig makrelafgift: Inuit Ataqatigiit roser Naalakkersuisut for, at tage en differentieret makrelafgift op på efterårssamlingen, som partiet selv tidligere har foreslået. Grønlandske fartøjer vil på denne måde muligvis skulle betale en lavere makrelafgift i 2016 end udenlandske fartøjer.
-
Vil ikke spare på sundhed: IA er også positive overfor, at naalakkersuisoq for sundhed, Siumuts Martha Lund Olsen, valgte at droppe planer om at sløjfe fastboende lægestillinger i Qasigiannguit, Qaanaaq og Illoqqortoormiut. Til gengæld falder det oppositionspartiet for brystet, at man i stedet sparer syv stillinger væk andetsteds i sundhedsvæsenet.
Læs mere:
Finansloven for 2015 er vedtaget
Således er millionerne fordelt
IA udelukker ikke at de vil stemme for finansloven
KNR: Koalitionen underskriver finanslovsaftale
Skattestigning fejet af bordet