International lærerdag

Lærere blev forkælet af forældre

Dagen i dag er udråbt til at være International Lærerdag. Det fik lærerne på Den Internationale Friskole i Nuuk at mærke, da de om morgenen blev mødt af et overdådigt morgenbord, som nogle forældre havde arrangeret.

Ullaaq ilinniartitsisut suliartornerminni nuannersumik tupaallatsinneqarput. Klassit ilaanni angajoqqaat ilinniartitsisut sulinerannik nersorinninniarlutik ullaakkorsiutissaannik piareersaassimavaat.
Offentliggjort

På friskolen var der også hængt små plakater op, der anerkendte lærernes store indsats.

Politisk tillykke

Fra politisk side er der også grund til at gratulere og udtrykke respekt for lærerne, fremgår det af en pressemeddelelse, som IA’erne Mimi Karlsen og Debora Kleist har udsendt.

- Vi ønsker at gratulere og udtrykke vores dybeste respekt for lærere som dagligt arbejder for løfte et stort samfundsmæssigt ansvar. Det er på sin plads at man internationalt fejrer dagen i dag for de lærere som dagligt har så stort samfundsmæssige indflydelse, skriver Mimi Karlsen og Debora Kleist.

Antallet af lærere skal øges

De udtrykker ønske om, at lærernes arbejdsmiljø bliver lettet og at antallet af lærere øges på de enkelte skoler.

- Med tak for det gode arbejde I dagligt udfører, ønsker vi Jer en god dag og stort tillykke med dagen, lyder det fra politikerne.

Powered by Labrador CMS