Lærer: Indberetninger om børn i nød samler fortsat støv

Indberetninger om børn, der er truet af selvmord eller har været udsat for overgreb, får stadig lov til at samle støv i Tasiilaq. Det fortæller en lærer, der indtil fornylig har været ansat på byens skole.

I dokumentaren 'Byen hvor børn forsvinder' fortæller lærer Rikke Blegvad, hvordan kommunen har undladt at reagere på indberetninger om børn.

Rikke Blegvad flyttede selv fra Tasiilaq i juni sidste år.

De manglende reaktioner på indberetningerne er dog fortsat siden, fortæller en tidligere lærer på skolen i Tasiilaq til Sermitsiaq.AG. Den pågældende lærer stoppede på skolen tidligere i år.

- Jeg oplevede, at vi lavede mange indberetninger, men enten tog det meget lang tid, inden der blev reageret eller også skete der slet ikke noget, siger læreren, der ønsker at være anonym.

Skolen måtte reagere

Indberetningerne handlede om omsorgsvigt, seksuelle overgreb og børn, der var truet af selvmord. Sager der var så alvorlige, at skolen til tider følte at man måtte reagere, når nu kommunens sagsbehandlere ikke gjorde.

- Der var en række situationerne, hvor vi blev nød til at tage sagen i egen hånd. Det var blandt andet de sager, hvor en elev truede med at tage sit eget liv.

- Så satte vi os ned og blev ved med at tale med eleven ind til han eller hun var faldet til ro, og vi var rimelig sikre på at den pågældende ikke ville begå selvmord lige nu.

Problem over hele landet

Læreren fra Tasiilaq er ikke alene med sine frustrerende oplevelser. Over hele landet oplever lærere, at indberetninger ikke bliver taget alvorligt. Det fortæller lærernes fagforening, IMAK.

- IMAKs bestyrelse har kendskab til, at rigtig mange lærere laver underretninger til de sociale myndigheder – ikke bare i Tasiilaq, men i hele Grønland – uden, at der sker noget, skriver bestyrelsen i IMAK i en pressemeddelelse.

Så selvom dokumentaren ifølge IMAK er chokerende, så er lærerne ikke decideret overrasket over de oplysninger, der kommer frem.

- Nogle af sagerne er sikkert mere nuanceret end det fremgår af dokumentaren, og ingen tvivl om, at Kommuneqarfik Sermersooq har igangsat mange tiltag de seneste år. Men det generelle billede fremstår tydeligt og chokerende. Der er mange konkrete sager, hvor der ikke er handlet. Der er mange børn og unge, der ikke har fået hjælp gennem længere tid.

- Mange lærere føler sig magtesløse, når de har laver underretning måske flere gange på samme elev, og kan se, at eleven bare får det dårligere og dårlige, uden der sker noget.

Og det er netop den følelse, som læreren fra Tasiilaq sidder tilbage med.

- Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet gøre noget mere, siger den pågældende flere gange under vores samtale.

Lærerens navn er redaktionen bekendt.