Læger er i fuld gang
Ini afventer lægerne på Dronning Ingrids Hospital, som fredag er i gang med at tilse manden, der var fastklemt i sin gravko i en times tid
Lægerne på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er i fuld gang med at tage sig af den mand, som var så uheldig at blive ramt af murbygningen under det absolut sidste nedrivningsarbejde af blok P fredag morgen.
Det skete, da han befandt sig i sin gravko.
- Jeg har stadig kun få oplysninger, da vi afventer lægerne på Sana, som er ved at se på manden. Ini lover at melde ud senere på dagen, når vi kan oplyse om mere, fortæller Inis kommunikationschef, Else Løvstrøm, der fortæller, at hun efter ulykken er blevet kontaktet af flere danske medier som for eksempel Politiken og Ingeniøren.
- Vi ved også mere, når vi i eftermiddag har haft møde med mandens chef (direktør Preben Kold Larsen fra Permagreen Grønland A/S, red).
Else Løvstrøm har tidligere på dagen sagt til Sermitsiaq.AG, at manden forsøgte at bakke med gravkoen, da han så, at bygningen var ved at falde ned over ham. Ulykkeligvis var det for sent.
Se "Galleri: Her bliver manden reddet"
Læs "Manden er fri - brandmænd er dagens helte"
Læs "Blok P kollapset – mand i gravko ved bevidsthed"