INTERNATIONAL DAG FOR KVINDER I DEN MARITIME VERDEN
Kvindelig sætteskipper oplever lighed på havet
Lørdag den 18. maj fejres den internationale dag for kvinder i den maritime verden over hele kloden. Dagen er dedikeret til at anerkende og fejre kvinders betydningsfulde bidrag i søfart og de maritime erhverv, samt til at skabe opmærksomhed omkring ligestilling og mangfoldighed i disse sektorer. Pipaluk Bourup er en kvindelig sætteskipper på en skib, og oplever en lighed mellem kvinder og mænd ombord.
Pipaluk Bourup arbejder som sætteskipper på skibet på Royal Arctic Line.Privatfoto / Asseq nammineq pigisaq
På dækket af et skib i det åbne hav og blå bølger styrer Pipaluk Bourup RAL's skib gennem det uendelige hav. Hun er ikke den traditionelle repræsentation af en søfarer, men i dagens moderne maritime verden er køn ingen hindring for at påtage sig en ledende rolle på havet.
Annonce
- Jeg er tilfreds med forholdene på skibet, fordi vi alle er lige ombord, siger Pipaluk Bourup til Sermitsiaq.
Pipaluk Bourup er en kvindelig sætteskipper på Royal Arctic Lines skibe, og da hendes familie også lever i den maritime verden, er det normalt for hende at arbejde til havs. Hendes forældre, onkler og tanter er også søfarere.
Det samme oplever Nivikka Skifte Lennert, der arbejder som kok i Royal Greenlands trawler.
- Når man tænker på lighed, har jeg lagt mærke til, at Royal Greenland lægger højt på lighed mellem mænd og kvinder. Fordi kvinder, der gerne vil prøve at arbejde i en trawler også får en mulighed for at være besætningsmedlem på lige fod med mændene som kok eller som fisker.
Pipaluk Bourup og hendes kolleger skal fejre dagen:
- Vi skal slappe af og grille mad i aften sammen med vores kollegaer, fortæller Pipaluk Bourup til Sermitsiaq.
Nivikka Skifte Lennert arbejder lige nu ombord, og hun oplever, at mange er opmærksom på dagen:
- Det er en dejlig dag, og jeg har lagt mærke til, at vores arbejdsplads er opmærksom på dagen. Selvom jeg lige nu er ude og sejle med skibet, bliver jeg lykønsket af min familie, venner og kolleger.
Alle kvinder kan også arbejde ombord
I anledning af den internationale dag for kvinder i den maritime verden, har Pipaluk Bourup råd til alle kvinder, der drømmer om at være besætningsmedlemmer på skibe.
- Hvis de har mod, kan de blive sømænd. Det er meget sjovt. Det er ikke et krav, at man skal være en mand. Heldigvis er der flere og flere kvinder, der arbejder som sømænd. Jeg kan kun anbefale at prøve det, slutter Pipaluk Bourup.
- Hvis der er nogen kvinder derude, der gerne vil arbejde som sømænd, kan jeg råde dem om at ansøge til Søfartsskolen eller tage søsikkerhedskursus. Der er mange oplevelser i vente, og man kan udfordre sig selv i faget. Ikke mindst er der udvikling som person, slutter Nivikka Skifte Lennert.
Royal Greenland skriver på sin Facebook, at det i øjeblikket har omkring 20 kvindelige besætningsmedlemmer på deres trawlere, som arbejder både som fiskere, messepiger eller kokke.