brand

Kvinde tilbageholdt efter brand

En kvinde blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre og tilbageholdt i 26 dage i forbindelse med branden i en lejlighed i Qinngorput, Nuuk.

Offentliggjort

Fredag formiddag udbrød branden i en fireetagers ejendom i Nuuk-bydelen Qinngorput.

Læs også: Se fotos fra den voldsomme brand

Flammerne stod ud af vinduerne fra lejligheden, som den tilbageholdte kvinde opholdt sig i.

Hun blev kørt med ambulance til Dronning Ingrids Hospital og senere anholdt og sigtet for branden, som politiet mener, at hun har påsat.

Sermersooq Kredsret har besluttet at kvinden skal tilbageholdes i 26 dage, skriver KNR.

Læs også: Voldsom brand i ejendom i Nuuk

Politiet er fortsat i gang med efterforskningen af brandårsagen.

Den tilbageholdte kvinde var til stede i retten under grundlovsforhøret.

Powered by Labrador CMS