Annonce
Aasiaat
Kvinde overfalder ægtefælle med kniv
En kvinde i Aasiaat er blevet sigtet for vold mod sin mand, efter hun gav manden snitsår i ansigtet
Et ægtepars drikkelag fredag aften kostede et snitsår og ufrivillig overnatning i detention.
Annonce
Det fortæller politiassistent i Aasiaat Politi, Nuunu Larsen, til Sermitsiaq.AG.
Episoden skete fredag aften ved 20-tiden. Her kom ægteparret op at skændes, hvorefter kvinden overfaldt sin mand med en kniv. Manden fik et mindre snitsår i ansigtet, fortæller Nuunu Larsen.
Mens manden blev behandlet for snitsåret på sygehuset i Aasiaat, blev kvinden anholdt af politiet og bragt til detentionen. Hun blev dagen efter løsladt efter afhøring.
Kvinden er blevet sigtet for vold mod sin ægtemand.
Ifølge politiet i Aasiaat er ægteparret mellem 35 og 40 år.