Annonce
Kuupik skal væk fra Tilsynsrådet
Anthon Frederiksen foreslår, at formand for kommunernes tilsynsråd bør være politisk neutral.

Formanden for Naalakkersuisut bør ikke længere være formand for Kommunernes Tilsynsråd. I stedet bør formanden være politisk neutral og have juridisk kompetence, mener naalakkersuisoq for indenrigsanliggender Anthon Frederiksen. Det skriver knr.gl.
Annonce
- Tilsynsrådet skal kunne handle uafhængigt, siger Anthon Frederiksen.
Formand for kommunernes landsorganisation, KANUKOKA, er enig med Anthon Frederiksens forslag.
- I dag kan der gå lang tid, fra kommunerne sender en sag til behandling, til tilsynsrådet har taget stilling. Men når formanden er juridisk uddannet, kan vi regne med, at sagerne bliver behandlet hurtigere, siger Enok Sandgreen til KNR.