Kuupik og Aleqa i duel

AG sætter om få timer lederne af de to største partier stævne – alle har mulighed for at sende et spørgsmål

Har du et spørgsmål til de to ’kamphaner’ Kuupik Kleist og Aleqa Hammond, så er det med at komme til tasterne nu. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Brænder du efter at få svar på et politisk spørgsmål med adresse til Kuupik Kleist og Aleqa Hammond, så har du chancen nu. Avisen AG interviewer i dag klokken 14.00 de politiske sværvægtere fra IA og Siumut – to partibosser, hvoraf den ene bliver formand for Naalakkersuisut.

Resultatet af interviewet bringer AG i sin næste avis. Så benyt chancen: gå de to toppolitikere på klingen med et relevant spørgsmål. Alt tegner til et valgdrama. Meningsundersøgelser har vist, at mange vælgere er i tvivl om, hvem de skal stemme på. Det afgøres ikke mindst af de to partilederes optræden den næste tid.

AG skyder for alvor præsidentvalget i gang. Deltag selv aktivt. Send et valgspørgsmål til redaktion@ag.gl

Powered by Labrador CMS