Kur mod mellemørebetændelse piner lægerne

Mellemørebetændelse er verden over en af de mest almindelige børnesygdomme, og de arktiske lande som Canada og Grønland er ikke gået fri. Tværtimod ser man i Grønland de værste tilfælde med langvarige forløb, som er vanskelige at behandle, hvad enten man bruger penicillin, øreskylning eller andet.
Sygdommen findes hos ni til 14 procent af befolkningen i Arktis. Sygdommen udvikler sig oftest i de første leve år .

Det skriver Finn G. Becker-Christensen, speciallæge i børnesygdomme, dr.med. i en pressemeddelelse.

Den hyppigste komplikation er høretab, som kan sætte et barn tilbage i skolen. Livstruende, men sjælden er spredning af betændelsen fra mellemøret til det indre øre og videre indad med meningitis eller hjernebetændelse til følge. Udadtil er kronisk flydeøre socialt belastende på grund af sin ilde lugt.

I løbet af de sidste 20 år har flere danske læger forsøgt at beskrive sygdommens hyppighed i den grønlandske befolkning og langtidskonsekvenserne for patienterne.
Nu har læge Ramon G. Jensen efter et samarbejde med to kolleger forsvaret sin PhD afhandling om ”Mellemørebetændelse i Grønland og langtidskonsekvenserne”. Interessen har samlet sig om kronisk mellemørebetændelse. Det er en tilstand med hul i trommehinden og flydeøre i mindst 14 dage, ofte meget længere. Hos nogle livet igennem.

Ved en undersøgelse i 1993-94 i Nuuk og Sisimiut er 591 børn i alder tre til otte år blevet undersøgt. Heraf havde ni procent kronisk mellemørebetændelse.

I 2009 genindkaldte Ramon Jensen så mange som muligt af de samme børn eller nu unge voksne til ny undersøgelse. Af patienter med kronisk mellemørebetændelse var 39 procent blevet helbredt, medens andre havde vedvarende hul i trommehinden. Nye tilfælde af sygdommen var kommet til, således, at 12 procent nu havde kronisk mellemørebetændelse.

Et af resultaterne var, at i Grønland har hvert femte barn haft kronisk mellemørebetændelse i løbet af barndommen.
Uanset kendt mellemørebetændelse eller ej havde halvdelen af børn og unge et større eller mindre høretab. Af dem, som havde haft kronisk mellemørebetændelse i barndommen, havde 91 procent et høretab.

Ramon Jensen kalder det er skjult handicap, som bliver værre og værre, jo mindre samfundet efterspørger manuelt arbejde og jo mere samfundet efterspørger arbejdskraft med teoretisk skoleuddannelse.
Hvis en mor selv har haft kronisk mellemørebetændelse, har hendes barn øget risiko for at få samme sygdom. Undersøgelserne har hovedsageligt fundet sted i Nuuk og Sisimiut.