Kun autoriseret sundhedspersonale bliver ansat i Grønland

Sundhedsledelsen tager nu kraftigt til genmæle mod et debatindlæg i Politiken og i Sermitsiaq, som efter ledelsens mening på et urimeligt grundlag undergraver tilliden til sundhedsvæsenet i Grønland. Det bygger i følge ledelsen på misforståelser. Sundhedsledelsen består af styrelseschef Jóanis Erik Køtlum, cheflæge Anne-Marie Ulrik og chefsygeplejerske Ella Skifte.

I debatindlægget, som er skrevet af Aaja Chemnitz Larsen og Johan Lund Olsen, (og som blev bragt i Sermitsiaq nr. 18 under en anden rubrik red.) bliver det hævdet, at Grønland er en ”sundhedsfaglig losseplads”, hvor læger, der har mistet autorisationen, kan arbejde uforstyrret.

– Det er naturligvis ikke tilfældet. Det autoriserede sundhedspersonale, som vi ansætter i Grønland har alle en gyldig dansk autorisation. Det kontrollerer vi her i Grønland, og derfor har sundhedspersonale uden autorisation på intet tidspunkt kunnet arbejde i Grønland, påpeger styrelseschef Jóanis Erik Køtlum.

Læs iøvrigt her om at Johan Lund Olsen stiller spørgsmål til den danske sundhedsminister.

Ingen uden autorisation

– Som Landslæge Flemming Kleist Stenz gjorde opmærksom på i en pressemeddelelse 20. april, så opdaterer Sundhedsstyrelsen i Danmark løbende et autorisationsregister, som vi har adgang til, og som vi altid konsulterer før ansættelse af sundhedsfagligt personale, understreger sundhedsledelsen.

– Hele denne debat er rejst på baggrund af en konkret sag, hvor en psykiater i Danmark for nylig har mistet sin autorisation, fordi han har fejlbehandlet en række patienter i Danmark. Denne psykiater arbejdede kortvarigt i Grønland ved årsskiftet 2005-20O6, og det undersøges, om der kan være grønlandske patienter, som har lidt overlast.

– Men det handler ikke om autorisation eller ej. Den pågældende læge havde dansk autorisation, da han arbejdede i Grønland. Han var altså ikke ansat under falske forudsætninger, og derfor er det helt urimeligt på den baggrund at hævde, at Grønland er en ”sundhedsfaglig losseplads”, påpeger styrelseschef Jóanis Erik Køtlum.

Frygt langt overdrevet

– Sundhedsstyrelsen i Danmark kan sætte en sundhedsfaglig person under ”tilsyn”, hvis der er i tvivl om vedkommendes ret til at bibeholde sin autorisation for eksempel på grund af en misbrugsproblematik. Hvis sådan en person ønsker ansættelse i Grønland, så skal Sundhedsstyrelsen underrette det grønlandske landslægeembede om ”tilsynet”, oplyser styrelseschef Jóanis Erik Køtlum.

– Debattørerne hævder, at vi i Grønland ikke bliver orienteret i sådanne sager, og at det betyder, at grønlandske patienter har ”grund til at frygte”, at de er blevet udsat for ”fejlbehandling”.

– Vi har som arbejdsgiver ikke ret til at modtage disse oplysninger fra Landslægen, men Landslægen fører tilsyn med den pågældende person og griber ind, hvis personens virke er til fare for patientsikkerheden, siger styrelseschef Jóanis Erik Køtlum.

Skader nødvendig tillid

– Sundhedsvæsenet har brug for borgernes tillid, derfor er vi meget kede af skræmmende udtalelser, som undergraver den nødvendige tillid til, at sundhedspersonalet er i stand til at give os alle en kvalificeret behandling, hvis vi bliver syge. Det er baggrunden for, at vi har følt os nødsagede til at rette disse misforståelser, understreger Sundhedsledelsen.