Kullorsuaq vil gerne være en by
Udviklingen i Grønlands næststørste bygd går så langsom, at drømmen om bystatus ikke kan realiseres, vurderer bygdebestyrelsen.
Kullorsuaq, der har lidt over 450 indbyggere, er den største bygd i landet, hvor fiskeri og fangst er det vigtigste erhverv. Udviklingen er gået fremad de seneste år, hvor primært fiskerierhvervet har været i hastig udvikling efter, at Arctic Fish Greenland A/S har sprøjtet adskillige millioner i den landbaserede fiskeproduktion, hvilket har ført til en markant forøgelse i indhandlingen af hellefisk, skriver avisen Sermitsiaq.
Der er indtil videre også blevet bygget omkring tolv boliger, herunder personale boliger til ansatte i skolevæsenet. Og i slut ningen af oktober blev bygdens første og eneste børnehave indviet. Men så stopper udviklingen også her. Selvom bygdebestyrelsen i Kullorsuaq drømmer om, at bygden i fremtiden kan opgraderes til en by, er der stadig store udfordringer.
Vand, kloak, havn og boliger
På trods af de seneste års boligbyggeri dækker dette ikke boligbehovet, og byggeriet står nu nærmest på standby. Eksempelvis er der en del unge mennesker, som stadig bor hos deres forældre, fordi de ikke kan få deres egen bolig. En del af disse unge, som bor hos forældrene, har selv et eller flere børn.
Og selvom der er enkelte vandledninger til enkelte nyere huse og offentlige institutioner, er der ikke etableret kloaknet i Kullorsuaq. Så alle huse er dermed forsynet med tørkloset. Bygdens eneste forældede og lille havneanlæg dækker ikke behovet for lods ning af større forsyningsskibe, og selvom antallet af joller er steget markant, er der stadig ingen pontonbro. For nogle år siden forsøgte myndighederne at udbedre havne forholdene i Kullorsuaq ved blandt andet fyldte havneområdet med sten.
Byggeriet blev dog aldrig færdiggjort, og ligger som en øde ø tæt ved en eksisterende havn. Bygden har ligeledes store udfordringer med vinterforsyning af dagligvarer på grund af den problematisk infrastruktur, ligesom veje og stier, der ikke er asfalteret, er i forfald.
Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her: