Kulderekord med nuværende måleudstyr

Vejrstationer på indlandsisen målte forleden de laveste døgnmiddeltemperaturer i de fire år, hvor de har registreret temperaturer

Den laveste temperatur er foreløbig blevet målt i Kangerlussuaq. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Glaciologerne fra Geus driver et netværk af målestationer på indlandsisen, og i øjeblikket måler stationerne i Vestgrønland helt ekstraordinære lave temperaturer.

Døgnmiddeltemperaturerne for stationerne på isen ved Upernavik, Kangerlussuaq og Nuuk faldt forleden til minus 39, minus 42 og minus 30 grader. Det er de laveste døgnmiddeltemperaturer, som stationerne i dette område har registreret, siden de begyndte at måle for fire år siden.

Det oplyser Geus på sin hjemmeside.

Læs "Advarsel: Hold babyerne inde"

Målestationerne transmitterer automatisk data via satellit fra Grønland til Geus i København, hvor de præsenteres på hjemmesiden

Når det er koldt i Danmark, er det gerne varmt i Grønland og omvendt. Det har vejret klart vist i store dele af februar. I Danmark har vinteren tangeret den næstsolrigeste i dansk vejrhistorie, hvor termometeret nåede op på 15,1 grader i dele af Danmark.

Følg med i temperaturerne på indlandsisen på Promice-programmets hjemmeside her.

Powered by Labrador CMS