Krydstogt-sæsonen ser godt ud for Nuuk

På nuværende tidspunkt har de store krydstogt-rederier anmeldt 34 anløb i havnen i Nuuk og flere kan komme til. Dermed ser byen ud til at få endnu flere krydstogtsturister i 2019 i forhold til året før.

MSC Orchestra vil med en passagerkapacitet på 3.200 være det største krydstogtskib, der anløber Nuuk i 2019.
Offentliggjort

Detail- og turistbutikkerne i hovedstaden kan se frem en spændende sommer. Købestærke turister vil fra juli og frem til sidst i september blande sig i bybilledet i Nuuk i samme grad som sidste år.

En opgørelse over de anmeldte anløb til den nye krydstogtsterminal på den gamle containerhavn i Nuuk ser godt ud. På nuværende tidspunkt har udenlandske rederier anmeldt 34 anløb, hvilket er én mere end sidste år. Og flere kan være på vej.

To skiller sig ud

Særligt to krydstogtsskibe skiller sig ud. Det er ”Caribbean Princess” fra USA, der kan have 3.114 gæster ombord, mens ”MSC Orchestra” på nuværende tidspunkt vil være det største skib med en passagerkapacitet på 3.200. De to skibe anløber Nuuk henholdsvis den 25. august og 19. august og vil være opankret i 10 til 11 timer.

Langt de fleste krydstogtsskibe har en passagerkapacitet på mellem 500 og 800 passagerer, og de kommer fra en lang række lande – blandt andet Norge, Tyskland, Bahamas, USA, Portugal, Frankrig og Italien.

Den første og sidste

Som det ser ud nu, vil det første krydstogtsskib – ”Astor” fra Tyskland - anløbe Nuuk den 9. juli og skyde sæsonen i gang. Det amerikanske krydstogtsskib ”Silver Explorer” fra USA vil lukke og slukke sæsonen den 27. september.

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS