Annonce
Kronprinsen træder i sin fars humanitære fodspor
Kronprinsen bliver ny protektor for Dansk Røde Kors efter sin afdøde far.
Kronprins Frederik overtager hvervet som protektor for Dansk Røde Kors. Protektionen tilhørte prins Henrik inden dennes død i februar i år.
Annonce
Det skriver hoffet i en pressemeddelelse.
Kronprinsen indtrådte som protektor i forbindelse med et officielt besøg i Røde Kors' Frivillighus.
Langt bekendtskab
Den kongelige familie har i mere end 100 år været en del af Røde Kors' arbejde i Danmark. Kronprinsens tiptipoldefar, Christian IX, blev den første protektor for organisationen i 1877.
Prins Henrik var protektor for Røde Kors i 17 år.