Annonce
Kronprinsen takker indsamlerne
Raslebøsserne til fordel for Red Barnet blev fyldt med 10 millioner kroner søndag

Omkring 12.000 danskere har brugt deres søndag med raslebøsser for Red Barnet i hånden, og søndag aften tyder det på, at resultatet runder sidste års resultat med over to millioner kroner og sætter rekord.
Annonce
- Vi er mere end tilfredse. Vi har aldrig haft så mange indsamlere, og vi har aldrig fået så godt resultat, siger Morten Kjær Petersen, kommunikationschef i Red Barnet.
Alle indsamlere får en tak fra Red Barnets protektor, kronprins Frederik, på mail. Pengene går blandt andet til børn i Bangladesh og til det langsigtede arbejde i Somalia og Etiopien, hvor sulten hærger.
Du kan se videoen på redbarnet.dk